Hejsa,
Jeg har selv tidligere forsøgt, at sælge en idé til en stor international virksomhed (anden branche).
Jeg kontaktede først deres afdeling i Danmark. Efter talrige opkald (til sidst kunne de huske mig), gav de mig endelig en kontakt person i Europa. Jeg sendte straks et brev afsted.
Efter noget tid, fik jeg svar. Jeg kunne se, at brevet havde været vidt omkring. Jeg fik besked om, fra deres produktudviklingsafdeling i Asien!, at de meget gerne vil høre min idé, dog skal der et patent på først. Årsagen til dette er:
1) Fortæller jeg dem om idéen og de afviser idéen, men senere opfinder et ligende produkt, kan dette skabe et issue. De vil derfor gerne have rene linjer fra start, hvilket jeg har fuldt forståelse for.
2) Grundet punkt 1, takkede de for mit brev, men oplyste samtidig, at de ikke havde læst brevet igennem (Det hører med til historien, at de ikke ville have kunne gættet produktet ud fra brevet, da det primært var en salgstale. Hvorvidt de rent faktisk læste brevet, ved jeg ikke, men jeg har forståelse for deres udmeldning).
Håber ovenfor kan være til hjælp!
Det tilføjes:
1) At det er en god idé at undersøge om din idé allerede findes eller er under udvikling. Mig bekendt kan dettes gøres gennem: http://www.dkpto.dk/ (Patent- og Varemærkestyrelsen)
2) Du må aldrig give op. Så skal det nok lykkes! Alt er muligt!
Mvh.
Jesper