Hos Fokus Leverandørservice vil vi gerne indhente en masse god viden om handel med det offentlige. Det skyldes at der er en del skepsis og desværre også "berøringsangst" på det område. Mange SMV'ere tror ganske enkelt ikke, at de kan få en fod indenfor. Del dine erfaringer med os. Vi vil gerne være eksperter på dette område og hjælpe andre virksomheder med at bryde barriererne ned. På forhånd tak for hjælpen. Michael Kousgaard |
Hej
Jeg har ikke noget entydigt billede af handel med det offentlige gennem 20 år, idet der er stor forskel på de forskellige kommuner, og i nogle kommuner sågar også mellem de forskellige forvaltninger.
Derimod lægger du med din formulering om at få foden indenfor op til endnu en myte, - der er absolut intet formål i at påtage sig opgaver alene med det formål at blive "kendt i kommunen". Hvad bygger du det på?
Efter kommunesammenlægningerne har mange kommuner mistet gode folk, og generelt vil SMV´ere gøre klogt i fortsat at forholde sig skeptiske til handel med det offentlige medmindre kassekreditten har elastik, når du nu selv spørger ;-)
Jeg er dog blevet lidt nysgerrig, - du får det til at lyde som om at tingene er anderledes bedre i det offentlige nu end før, hvad bygger du det på?
Jeg spørger fordi vi faser vores handel med det offentlige ud, - det kan ikke svare sig for os mere medmindre at vi har tilpas med ordrer at vi kan afse personale alene til adm. af de offentlige opgaver. Hvis du sidder inde med noget information jeg ikke kender til, - så lad os høre.
/Michael