For godt et års tid siden vendte min mand og jeg hjem efter mange år i udlandet. Vi er begge SELVSTÆNDIGE KONSULENTER og har i det sidste år drevet hver sin ENKELTMANDSVIRKSOMHED (hver sit momsnummer).
MEN - jeg er lidt træt af at køre 2 regnskaber, 2 momsregnskaber o.s.v. - så nu vil vi samle aktiviteterne.
Pr. 1. januar vil jeg gerne "samle vore aktiviteter" i ET firma og NU kommer spørgsmålet :
er det nødvendigt at oprette et ApS for at gøre dette (vi vil for fremtiden fremsende fakturaer for det arbejde - vi nu hver især laver for forskellige firmaer - under ET firmanavn - ET momsnummer m.v.
er det nødvendigt at oprette et ApS for at gøre dette
Næ, I kan iave et I/S. Der hæfter I begge så personligt og solidarisk. Alternativt kunne I overveje et SmbA, som begrænser den personlige hæftelse og samtidig ikke stiller krav om kapital. Så er der ApS og A/S som begge begrænser ansvaret og begge har højere kapitalkrav.
Hvad der er bedst for jer kan I kun selv afgøre. Alle selskabstyperne er regelmæssigt diskuteret her på Amino, så der skulle være masse af muligheder til at se på fordele og ulemper.
I kan forsætte med et CVR nummer og få Erhvervs- & Selskabsstyrelsen til at oprette et binavn på dette. Derved kan I fakturere med hver sit navn på samme CVR nr.
Bagdel. Hæftelse for den der står for CVR nummeret.
Alternativt ApS, har hørt at indskud ændrer sig efter nytår. Så har I ingen personlig hætelse og kan på samme vis tilknytte et binavn.
I et I/S er er overskuddet din løn (det der går til beskatning) I skal hver for sig selvangive jeres andel af overskuddet på jeres selvangivelser. I har mulighed for at spare op i Virksomhedsskatteordningen. Det vil betyde en foreløbig skat på 25% af det opsparede.
I kan forsætte med et CVR nummer og få Erhvervs- & Selskabsstyrelsen til at oprette et binavn på dette. Derved kan I fakturere med hver sit navn på samme CVR nr.
Reglerne om binavne gælder ikke for enkeltmandsfirmaer......
* ny virksomhed kan oprettes på eksisterende CVR-nr. med mulighed for supplerende navn og bibranche * der kan oprettes administrativt nummer (SE-nr.) * nuværende virksomhed kan ændres til nye oplysninger
For du ikke skal blive mere forvirret, så ring i morgen til Erhvervs - & Selskabsstyrelsen, så guider de dig igennem med venlighed.
Jeg kan kun forholde mig til hvad der står i skrivelserne fra E&S. Der er således intet overhovedet til hinder for, at I kan have et cvr.nr der består af firmanavn A/firmanavn B med enten samme branchekode eller flere branchekoder tilknyttet, men med fælles momsafregning m.v.
Vær blot opmærksom på hæftelserne og fuldmagter m.v. jer imellem. Hvis dette kan give udfordringer så er det rigtige et I/S eller et andet selskab (ApS eller A/S) med tilhørende interessent- anpartshaver eller aktionæroverenskomster.