Jeg har arbejdet med nogle ideer/opfindelser i et par år, jeg er nu endelig blevet enig med mig selv om at nu skal det have chancen.
Jeg har et par spørgsmål til dette forum af geniale mennesker.
1. Jeg vil starte mit eget firma som baggrund for disse opfindelser, hvilken firma type ville være det bedste efter jeres mening? Aps/ a/s/ osv.....?
2. Jeg har kontakt til en kunde til den ene af mine opfindelser, vi er kommet så langt at jeg skal have et møde med kunden engang i næste måned, jeg har selvfølgelig ikke fortalt ham noget omkring denne opfindelse. Inden dette møde skal jeg have lavet en licens aftale / ide beskyttelse så jeg kan beskytte min opfindelse fra dette firma, er der nogen her som kan anbefale en patentadvokat eller en anden ide til dette?
Vil bare lade dig vide at din ide er beskyttet selv om du ikke har et patent, så længe du har afleveret en ansøgning er du automatisk beskyttet i 12 mnd.
Alt du skal gøre for dette er at tage til patent direktoratet udfylde det nødvendige papir arbejde. Hvis du mod alt forventning ikke skulle få dit patent har denne ansøgning forhindret andre i at kunne taget et patent i alt evighed. Du har derimod muligheden for at lave et evt krav i fremtiden.
Jeg vil personligt ikke mene at du behøver en advokat til dette, da de på patent direktoratet har rådgivere med tavshedspligt der vejleder dig hele vejen igennem, og har dig til personlig samtale i forbindelse med ansøgning. Det kommer dog an på hvor koplekst dit produkt er, da det hele handler om beskrivelsen. Har du et meget indviklet produkt handler det om at få alle detaljer med, og her vil en advokat måske være en meget god ide.
Hvis du vil noget med din opfindelse vil jeg anbefale dig at kontakte en patentagent. Hvis du selv skriver patentansøgningen og fører dialogen med myndighederne, er der stor risiko for at du ender enten med et patent der ikke er noget værd eller intet patent. Får du en ordentlig patentansøgning vil det også gøre det letter for dig at finde seriøse investorer.
Jeg kender ikke nogen patentagenter som jeg vil anbefale frem for andre. Du kan finde mange på patentagentforeningens hjemmeside:http://www.patentagentforeningen.dk/medlemmer/. Alternativt kan du google Europæisk Patent Agent eller European Patent Attorney.
Jeg vil også anbefale at du tager en snak med en patentagent inden du selv indleverer en patentansøgning. De fleste patent agenter giver et gratis møde for at diskutere idéen inden du skal betale noget. Hvis ikke du føler at du får noget for pengene så har det ikke kostet dig noget.
Du kan også med fordel kig på www.opfind.nu. Der kan du få vejledning og hjælp til at komme videre. Du kan også få tilskud for at komme videre med din idé.
Mvh,
Marc
European Patent Attorney og Partner hos Guardian IPC.
Lad os starte med sp.2. Som nogen allerede har skrevet skal du være meget forsigtig omkring anmeldelsen af et patent. Det er meget vigtig at du får formuleret dig rigtig i din ansøgning, derudover har du mulighed for at starte med en brugsmodelsbeskyttelse som derefter kan ændres til et patent, hvis jeg husker rigtig.
Men overordnet til sp. 1 vil jeg henlede din opmærksomhed på de muligheder du har får at få tilknyttet en rådgivning til din opstart, samt en række muligheder for at opnå støtte såfremt din virksomhedside har et vækstpotentiale. Af gode grunde kender jeg jo ikke din baggrund men erfaringen viser at mange faldgrupper kunne være undgået såfremt der tilføres nystartede virksomheder relevant og bred erhvervserfaring, da en række af de beslutninger der tages i starten af virksomhedens virke er flettet rimeligt sammen, hvorved forkerte og ikke gennemdiskuterede tiltag for uoverskuelige konsekvenser. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder kan du kontakte mig på 98311022 eller 29924519 hverved får du mulighed for at fremlægge din sag mere bredt og derigennem få belyst forholdene mere bredt. Du kan også gå ind på www.sag-partners.dk . Forøvrigt har jeg en model hvorved den støtte du kan opnå rent likviditetsmæssig kan fordobles over en tidsperiode til du er kommet godt fra start.