Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lav baltisk momssats på brænde til private danske pejse?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Til alle jer seje aminobrugere!

Hermed mit første indlæg på Amino, som jeg fik anbefalet af en tidligere kollega (inden han sprang ud i at være helt selvstændig):

 

Baggrund i estisk og dansk momslov

Indtil næste sommer (30/6 2007) har Estland en undtagelse i sin momslov, der gør det muligt at sælge bestemte produkter til private med kun 5% moms. Den danske momslovs par 39 stk 3 hjelmer salg på 280000 fra EU-firmaer til private i Danmark inden tvungen dansk momsregistrering. Nu er spørgsmålet, hvordan jeg udnytter denne kombination af bestemmelser.

 

Koncept
Mit koncept er at sælge eller formidle salg af skovprodukter (brænde, hegnsmaterialer og andet) fra blandt andet Estland, hvor jeg har boet i en årrække og har godt netværk.




  1. Indledningsvis formidle salg fra (estiske) virksomheder til danske forbrugere som agent eller lignende, hvad der nu kan lade sig gøre for at indhente kundeinformationer og videregive det nødvendige til den udenlandske sælger i "intro-perioden", altså indtil salget når 280000 DKK.

  2. Herefter vil jeg i eget navn sælge skovprodukter til private (brænde, savsmuldsbriketter på paller/i poser) ).


Spørgsmål

Hvad mener I, at jeg kan yde overfor den danske forbruger i "intro-perioden" op til salg på 280000?


  • Kan jeg indsamle kundeoplysninger i forbindelse med at skaffe den udenlandske virksomhed ordrer uden at køber (privat forbruger) skal betale dansk moms?
  • Kan jeg tage imod betaling som bekræftelse på bestillingen af denne ordre på vegne af den udenlandske virksomhed (sælger)?
  • Vil SKAT acceptere en konstruktion, hvor mit danske firma modtager bestilling og evt. betaling?
  • Hvordan stilles forbrugeren (køber) overfor (estisk) sælger?
  • Hvad rolle får jeg ved fx en reklamation over levering eller produkt?


Afsluttende kommentarer

Salget/formidlingen til private kunne gå gennem en hjemmeside (lumbervision.net). Jeg arbejder for tiden på at programmere i PHP og designe denne side, evt. med et mere passende domæne-navn. Salg til virksomheder, bla. hegnsfirmaer og fjernvarmeværker skulle i første omgang foregå konventionelt gennem telefon- og opsøgende salg. Jeg arbejder desuden med at udvikle IT-understøttelse til diverse skræddersyede logistik- og salgsrutiner på web (PC og mobil), så jeg kan skabe øget gennemsigtighed for mine kunder og leverandører og dermed øge konkurrenceparameteret "Tillid".

 

Mit bud er, at en dansk villaejer med brændeovn hellere vil indgive bestilling og betale med dankort til en dansk virksomhed end til en østeuropæisk, selvom dette er ved at ændre sig på grund af de billigere priser fra udbydere i disse lande. Jeg kunne sætte en garanti op med tilbagebetaling af det fulde beløb, hvis ikke leveringsfristerne overholdes.

 

Fordele ved koncept med intro-periode:


  • Lager opretholdes hvor omkostningerne er lavest, nemlig i provinsen i Estland.
  • Risiko ved for store indkøb elimineres.
  • Vi har en konkurrencefordel i opstartsfasen på forskellen i momssatser, "alt andet lige".
  • Min likviditet styrkes, hvis jeg modtager (on-line) betalinger som kundens bekræftelse af bestilling.


Ulemper ved koncept med intro-periode:


  • Min kontrol med kvalitet i distribution og produkt mindskes med risiko for mit image/brand.
  • Jeg mindsker min forhandlingsposition = indtjeningspotentiale.
  • Forhandling af lavere pris ved storindkøb mistes.


 


Fra Helsinge
Tilmeldt 12. Jul 05
Indlæg ialt: 199
Skrevet kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Har du kigget på muligheden for at formidle kontakt med alle dem som bruger træpiller til fyring.

 

Jeg ved at det før hen har været bespargelse ved købe træpiller i estland.

 

Hvis du skal ud til private forbruger, vil fragt omkostningerne blive den største forhindring, da det bliver svært for enkel forbruger at fylde et helt læs 

 

Men klø på, der ligger sikkert nogle muligheder.

Regnskab ud af huset www.accp.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 01:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej!



Jeg synes, at din koncept virker meget logisk og gennemtænkt.




Du må helt klart kunne bruge reglerne for fjernsalg, som du også selv er inde på.




Til dine spørgsmål:



 

Ja.....du vil kunne indsamle kundeoplysninger mv...uden at køber skal betale dansk moms.




Ja...du vil kunne tage imod betaling på vegne af sælger.





Ja...SKAT vil acceptere sådan en konstruktion.





Forudsat at du har en aftale med dine estiske forbindelser, der klarlægger hvad du må.(agentvirksomhed).




Forbrugeren må jo reklamere via dig, hvorefter du må tage reklamationerne op med dine estiske forbindelser.






Håber at disse svar kan bruges. Held og lykke med denne buiseness.






Hilsen



 



Peter



 


Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Husk at lægge et indlæg i "jeg har godt et tilbud til dig", når du går i gang. Hvis du er konkurrencedygtig, køber jeg gerne et læs egetræsbrænde hos dig.

 

mvh Hans

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)