Hvis en varer eller varegruppe pludselig dør ud på det danske marked, kan det skyldes flere ting.
Bl.a. kan det skyldes at markedet er fyldt op med den / de pågældende varer eller at varen er sæson-betonet og ikke er salgsbar i den pågældende sæson - Det er jo ikke nogen nyhed, at det er svært at sælge sneskovle i sommerferien.
Det som man kan gøre ( hvis bankbogen er til det ) er at fjerne tingene fra "hylderne" i en periode og derefter genindsætte varene i sit sortiment som en gammel nyhed - Det kan sætte lidt ekstra skub i omsætningshastigheden for en kort periode, da du derved har mulighed for at sætte ekstra fokus på varen.
Men hvis hjemme-markedet er fyldt op af den pågældende varer, har du et noget større problem. Selv om varen er meget billig i din butik, er den ikke interessant fordi kunden allerede har en eller flere af dem - Det vil måske ende med, at du sælger dine varer så billigt, at du mister for meget, fordi kunden kun vil købe den så billigt, at de kan tillade sig at smide den ud, hvis der ikke er plads i skabet...
Er det tilfældet, må du ud og søge nye græsgange for ikke at tabe for meget på din varer.
Hvad med f.eks. at finde en forhandler uden for de danske grænser, og høre om de kunne være interesseret i at opkøbe noget af dit restlager til en god pris.
Det kan godt være, at det bliver med et lille tab, men til gengæld kommer du måske af med en meget stor mængde på denne måde...
Kan du etablere et samarbejde med en håndfuld udenlandske butikker, kan du på sigt gøre brug af dem på samme måde igen og igen. Nogle gange med tab og nogle gange med en lille gevinst - men vigtigst er det, at man kommer af med sit varelager, før nogle opkøber din bank og lukker din kassekredit... ;-))