Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad kan en lukket webshop koste?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Ikast
Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har i øjeblikket kontakt med nogen der har en webshop som de har lukket, da de nu kun sælger fra deres fysiske butik. De er muligvis interesseret i at sælge shoppen (designet) og muligvis med en enkelt leverandøraftale eller to - men dette er langt fra sikkert.

Shoppen har været lukket i i hvert fald et halvt års tid, og kommer frem på side 11 på Google når man søger på fagområdet.

Så reelt set er det kun designet jeg skal købe, da butikken skal sættes op i et andet system end det de kører nu. Det er samme fagområde jeg ønsker at drive butik indenfor, og jeg er helt vild med designet - det er derfor jeg har kontaktet dem, da jeg kunne se at de ikke har brugt deres shop længe.

De nuværende ejere har selv designet webshoppen, men funktionerne er sat op af det sted hvor den hostes. Det er en ganske gængs webshop med en forside, en produktoversigt, betalingssystem, mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrev, søgefunktion, log-in funktion, top 5 mest solgte, kontaktside og et par enkelte andre undersider med links, "om os"  mv.

Hvad kan sådan en shop koste?

Vi har slet ikke snakket pris endnu, og jeg vil derfor gerne have et indtryk af hvad sådan noget kan koste inden jeg kommer med et bud, eller godtager det de evt. spiller ud med.

Jeg håber der er nogen der kan give et bud på hvad den kan koste ud fra det jeg har beskrevet.

Med venlig hilsen

Helle Christensen

 

Fra Århus
Tilmeldt 4. Jan 09
Indlæg ialt: 144
Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle,

I teorien skal du jo egentlig bare købe en  psd fil (eller hvad de nu har designet den i). Der er jo ingen grund til at betale for alt det andet når du ikke engang vil bruge deres system.

Hvad den er værd er svær at sige, men jeg kan klare det for omkring kr. 1.000,- så hvis det er meget mere end det de regner med kan det bedre betale sig, at få en designer til at lave noget der ligner.


Med venlig hilsen
Kristian Kristensen

Fra Ikast
Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian

Det var godt nok noget mindre end jeg havde regnet med!

Men om det er realistisk ved jeg ikke.

Er der andre der har et bud?

 

Med venlig hilsen

Helle Christensen

Tilmeldt 19. May 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad koster et design, er jo lidt som at spørge hvad kunst/malerier/foto skal koste... 

Og det koster jo mere eller mindre det som markedet vil betale, hvis de nu har brugt 100timer på designet og det har stor affektionsværdi for dem, så kunne det jo godt være dyrt, men hvis de er ligeglade kan det måske gøre for et symbolsk beløb. som andre i denne tråd forslår. 

 

Men der er nok ikke rigtig nogen regler for hvad sådan noget skal koste...

 

 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad er det design værd for dig i forhold til et standarddesign eller et nyt design?
Hvor meget mere kan du omsætte/tjene på dette design end et alternativt design?
Ud fra disse to spørgsmål kan du finde ud af, hvor meget du vil betale for designet.

Derefter beder du sælger om at komme med en pris.
Hvis prisen er for høj, forhandler du den ned - eller siger pænt nej tak.
Hvis prisen er for lav, holder du en fest for dine venner.

mvh Hans

Fra Ikast
Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 10:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Der vil jo uden tvivl kunne laves noget lignende som også kunne give et godt resultat.

Jeg er helt sikker på, at der ikke kan tjenes mere ved at have dette design frem for et andet tilsvarende - det er blot fordi jeg er helt vild med siden som den er.

Jeg har fået en pris på design (kun design, ikke opsætning) fra et webshopfirma, og den pris har jeg jo selvfølgelig også at forholde mig til.

Jeg er lidt spændt på at høre deres eget bud, hvis de bestemmer sig for at ville sælge.

Med venlig hilsen

Helle Christensen

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)