Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad skal barnet hedde...? Brainstorm på firmanavn

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Hillerød
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er i fuld gang med at starte en ny form for jobportal - men ikke om jeg kan finde på et godt navn! Har I lyst til at brainstorme lidt?

Det er et site, hvor man kan opsætte kriterier for sin fremtidige arbejdsplads - gennemsnitsalder, antal ansatte, branche, frynsegoder etc. Så får man en liste over de virksomheder, der matcher, og kan læse mere om dem. Man kan se alle deres ledige stillinger (på deres egen hjemmeside), og sende dem en uopfordret ansøgning via systemet.

For virksomhederne er det smarte, at de ikke skal bruge tid på uopfordrede ansøgninger, der er blevet forældet i mellemtiden, fordi ansøgeren har fået job. De kan simpelthen søge efter folk, der matcher virksomheden og jobbet - og som har vist interesse i deres virksomhed. Og så kan de kontakte dem, de finder interessante.

Så navnet skal både udstråle at man kan finde den helt rigtige arbejdsplads, og at man kan finde sin nye medarbejder. Og så må det meget gerne have en positiv klang - og det skal være nemt at huske.

Indtil videre har jeg overvejet Virksomhedsprofilen, Find Jobbet, Job-Matcher og God Mandag.

Problemet med Virksomhedsprofilen er at den ikke er særligt sigende for virksomhederne, der søger medarbejdere - og så lyder det bare lidt kedeligt.
Find Jobbet lyder lidt for ... ja.. smart, på en eller anden måde - og så henvender det sig igen kun til de jobsøgende.
Job-Matcher er meget sigende i begge retninger, men det forsvinder lidt blandt JobIndex, JobFinder, JobSelect, JobWorld, JobEasy osv... (Ellers et navn, jeg rigtig godt kan lide. Men man skal jo kunne huske det blandt konkurrenterne.)
God Mandag er positivt, og meningen er at det skal sige "find det rigtige job, så bliver mandag pludselig en god dag", men det er jeg vist alene om at tænke - og det lyder også lidt ... ja... Ikke helt rigtigt...   Wink

Jeg har efterhånden alt andet på plads - eller på vej til at falde på plads - men navnet kan jeg simpelthen ikke få til at være helt rigtigt...! Så jeg håber at I har lyst til at brainstorme lidt?

Bare smid ideer - det vil være en stor hjælp!   Big Smile

Smile   Rie

Fra Aarhus
Tilmeldt 20. May 09
Indlæg ialt: 1367
Fra  Market Extensions Styrpaavarmen Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rie. 

 

Nu har jeg ikke tjekket om de er ledige men hvad med noget ala' findarbejde.dk , søgende.dk eller nytarbejde.dk . 

Job ligger godt nok bedre i munden, men som du selv siger vil sandsynligheden for du falder for meget i blandt de andre være meget stor. 

 

Mvh.

Martin Byskov

Hos www.bedrenaetter.dk sælger jeg alt til soveværelset. Skal du have en ny seng? 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)