Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Førtidspension og familie-ApS

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Jul 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har igennem flere år drevet en mere eller mindre succesfuld virksomhed ved siden af at være førtidspensionet (siden starten af 90erne) pga. sygdom. Grundet pensions-overvejelser og kraftige opfordringer fra forretningspartnere/venner om at øge seperationen mellem privat-økonomi og firmaets økonomi, har jeg syslet med tanken om at oprette et ApS.

Men det er ikke overskueligt for mig, hvorledes dette kan indvirke på min førtidspension. Jeg er blevet oplyst, at jeg grundet min hustrus indkomst allerede får den mindste rate af førtidspension.

For også at mine (to) børn og hustru kunne få gavn af den værdi, som mit firma opnår, har vi overvejet at dele firmaet i fire anparter.

Indtil videre har driften og overskudet af firmaet ikke givet anledning til frakendelse eller nedsættelse af min førtidspension.

Så mine spørgsmål er som følger (tak fordi De har fulgt med så langt!):

1) Kan det overhovedet lade sig gøre at tage mit firma og dele det i fire dele uden at mine børn vil skulle "købe" dele af det fra mig?

2) Hvis min familie skal købe dele af firmaet fra mig, hvorledes foregår dette så? Indskyder de blot kapital fra egen lomme i ApS'et, mens jeg "indskyder" de værdier som er indeholdt i mit nuværende firma? 

3) Hvis jeg ejer part i ApS'et som har X antal kroner i overskud, tæller dette overskud så direkte som "indtægt" for mig (m.h.t. min førtidspension) eller vil det kun være den løn som jeg er ansat til i ApS'et?

4) Under disse overvejelser har jeg taget meget kraftigt udgangspunkt i den glimrende artikel i "Penge & Privatøkonomi" ( http://www.penge.dk/cm/1.2223?page=0 ). Er der nogen af de lærde i dette forum som har væsentlige ting at tilføje til, hvad der der omtales?

På forhånd tak for Deres gennemlæsning!

 

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 1020
Fra  Payday A/S Skrevet kl. 23:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror, du har skrevet dit indlæg i en forkert tråd. Hører nok mere hjemme i økonomi og bogholderi.

Min lille besked her - rykker dit spørgsmål højere op på listen - så mon ikke én eller anden revisor ser det.

Held og lykke

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 00:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har såmænd set det og skimmet det. Jeg har til gengæld ikke set artiklen i Penge & Privatøkonomi. Det er ikke noget jeg læser. Det er heller ikke muligt  at strikke en generationsskifte løsning sammen her, eller på nettet iøvrigt men noget af vejen kan vi måske komme:

1) Det er nemmere at lave et generationsskifte af et selskab end en personlig virksomhed men begge dele er muligt, skattefrit forudsat at vi taler om en virksomhed som ikke er en pengetank.

Der er såvidt jeg husker nogle grænser i forhold til pension men kan ikke huske om det også gælder førtidspension (spørg evt. på kommunens pensionskontor). Det er noget man kan styre ind (i forhold til at overholde grænserne). 

2) Du kan overdrage anparter eller virksomhedsandele til din ægtefælle og børn skattefrit (det kaldes overdragelse med succcesion). For børnene vil der være tale om en gave hvis du ikke får vederlag men ofte laver man et rentefrit anfordringslån (uden faste afdrag) hvad man kan i familieforhold. 

Taler vi om meget store værdier er det måske bedre at børnene køber på almindelige vilkår via et selskab. Så de ikke skal afvikle lån med beskattede midler.

De kan også nytegne via et selskab men så skal de indskyde mere (for at matche værdien af selskabet/din andel). Dog kan man lave forbeholdt udbytte.

Men der er mange måder at gøre det på og  det er også et spørgsmål om det hele skal gøres i et hug eller flere steps over tid. At pege på den rigtige løsning kan man ikke her.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)