Jeg har et spørgsmål som jeg håber at kunne få et kvalificeret svar på: Jeg modtager SU som studerende og driver en lille konsulentvirksomhed ved siden af studiet. Da jeg ikke må tjene mere end et vist beløb pr. år ved siden af min SU, har jeg sørget for at den del af 2008-overskuddet i min virksomhed, som overstiger fribeløbet, er blevet stående i min virksomhed, og jeg har betalt skat i henhold til virksomhedsskatteordningen, af beløbet som er sparet op. Hvis jeg så gerne vil udbetale det opsparede beløb (minus rest-skat op til min normale trækprocent), i år, ved siden af det øvrige overskud jeg udbetaler til mig selv, hvordan vil udbetalingen af det opsparede så se ud i min indkomststatistik? Eksempel: Lad os sige at 10.000 kr af overskuddet er blevet i virksomheden. Jeg har betalt 2.500 kr i skat af de 10.000 kr, og har nu 7.500 stående. Betyder det at min personlige indkomst, som SU ser på, bliver målt til 7.500 højere, og at jeg ender med at få ca. 6.000 kr ud, når jeg betaler resten af min skat? Eller betyder det, at hele beløbet på 10.000 kr nu tæller med i personlig indkomst for 2009, selv om jeg allerede betalte en del af skatten for det i 2008, og derfor kun betaler 1.500 i år og får 6.000 netto? Eller er der en helt tredje måde at gøre det på? Det er vigtigt for mig at vide, så jeg kan planlægge hvor mange af pengene tjent i år, som jeg kan udbetale som overskud, og hvor meget jeg skal spare op. |
Det er bruttobeløbet, altså 10 tkr.!