Hej Anders
En rigtig fin webshop du har fået dig her 
Jeg har kun testet på den engelske version af sitet.
Jeg har to punkter, som jeg synes du skal arbejde videre med:
1) Forsiden
Den aller vigtigste side i hele din webshop. Den må du simpelthen kunne gøre mere salgsrettet. Hvorfor ikke lave nogle "Aktuelle tilbud", "3 mest solgte produkter", "Nyeste produkter", "Nyeste mærker" etc. etc. og så trække nogle af de fede produkter ud fra shoppen, så folk kan komme direkte i gang med at købe.
Det er super fint med de fire sellings-points, men hvorfor ikke indsætte dem i en box, skriv: "Why Organic Dreams?" og list så de fire argumenter stort og tydeligt, så folk får smidt det direkte i hovedet, hvorfor de skal handle her og ikke hos konkurrenten.
Pas på med de meget kunstnerriske skrifttyper på billeder - de er meget svære at læse. F.eks. opfattede jeg meget sent at der står "Delivery charge free on orders over 79" på forsiden - simpelthen fordi skrifttypen er så speciel. Det ser meget lækkert ud, men husk at dit primære mål i denne shop vel er at sælge produkterne. Nogle gange må man gå på kompromis med skønheden for at hjælpe brugervenligheden.
2) Navigering
Det er mange steder på websitet svært at se, hvad man skal trykke på for at komme videre f.eks. på denne side http://www.organicdreams.eu/cosmetiques-bio-cheveux-douche.html
Man bliver nødt til at trykke på billederne i venstre side for at komme ind på produktgrupperne. I skriver faktisk "click on image" i overskriften. Hvorfor gøre det så besværligt? Hvorfor ikke blot indsætte en tydelig knap, som guider den besøgende ind på produkgruppen? Husk jo flere "forhindringer" du stiller i vejen for kunden, jo større risiko er der for, at kunden smutter til konkurrentens webshop. Tag kunden i hånden, guide ham igennem shoppen fra forside til produktoversigt til produktvisning og videre til checkout. Gør det tydeligt hvor man skal trykke for at komme videre og du vil opleve din konverterig stiger.
Håber du kan bruge rådene. Held og lykke med salget 