Jeg ville altid anbefale, at finde en revisor, man har det godt med først, og så sammen med ham finde ud af, hvilket regnskabsprogram, der passer til jer begge. Hvis han har rigtig godt kendskab til dit regnskabsprogram, arbejder han smidigere - og kan ganske givet også rådgive dig igennem læreprocessen.
Jeg er delvist enig med dig.
Problemet er, at revisorer er regnskabseksperter, men måske ikke har kendskab til forretningsgangene i din virksomhed, som også skal spille sammen med regnskabet. Hvis revisoreren kun kender regnskabsprogrammerne A, B, C og D, mens det er forretningssystemerne X, Y og Z, som understøtter forretningsgangene i din virksomhed bedst, så vil du ende med et dårligt valg pga. revisorens manglende kendskab.
Der for er valg af regnskabsprogram, forretningssystem, økonomisystem, ERP eller hvad man vil kalde den løsning, som håndtere regnskabet samt eventuelle arbejdsgange meget mere end blot bogholderi.
Et regnskabsprogram er mere end blot et system, hvor man putter nogle oplysninger ind i, så man kan få udarbejdet tal til SKAT. Systemet giver også en lang række oplysninger om virksomheden til virksomheden selv, så man kan agere ud fra disse oplysninger herunder omkostninger og indtægter løbende - og ikke kun ved årsregnskabet.
Hvis arbejds- og forretningsgange er en del af en samlet løsning (som godt kan består af forskellige programmer, der udveksler data med hinanden), så er det også et værktøj til at lette disse arbejds- og forretningsgange, hvilket ofte medfører mindre tidsforbrug på administrative opgaver og dermed flere ressourcer til de resterende opgaver i virksomheden. Og det er uanset størrelsen på virksomheden.
Så fastlæg hvilke arbejds- og forretningsgange du påtænker, din virksomhed skal have og få undersøgt, hvilke systemer eller samling af systemer, som opfylder dine krav - tag også gerne revisoren med på råd - især om bogholderidelen. Men lad det ikke være revisorens krav være det mest betydende. Langt de fleste revisorer kan arbejde med alle regnskabsprogrammer eller kan ind- og udlæse data fra dem, så man ikke er afhængig af revisorens præferencer.
Desuden kan man også have en bogholder til at det løbende regnskab og revisoren som rådgiver og til udarbejdelse af årsregnskabet.
Så jeg vil opfordre dem, som spørger om valg af regnskabssystem, at de først får klarlagt arbejds- og forretningsgangene, da det giver os et meget bedre grundlag for at anbefale et eller flere systemer, som netop passer til din virksomhed.