Hejsa,
Først vil jeg godt lige nævne at jeg allerede har søgt forummet igennem for at finde svar - desværre uden held.
Jeg har et ret kompliceret spørgsmål fordi min situation er lidt kompliceret og det er lettere uoverskueligt for en almindelig dødelig at finde ud reglerne på området.
For ca. 4-5 år siden fraflyttede jeg Danmark - jeg flyttede til EULand1, jeg beholdte mit danske firma og fortsatte med at betale skat til Danmark det næste års tid ca. Herefter flyttede jeg til Ikke-EULand1 og arbejdede der de næste par år uden at være "hjemme" i Danmark. Min folkeregister adresse flyttede jeg naturligvis også fra EULand1 til Ikke-EULand1. Da jeg opholdte mig i Ikke-EULand1 oprettede jeg også et firma udenfor EU og efter ca. 2 år rejste jeg tilbage til Danmark i en kortere periode (ca. 3 måneder) og udførte konsulentarbejde på vegne af mit firma udenfor EU, således fakturerede jeg danske virksomheder fra min virksomhed udenfor EU og betalte skat i det land hvor min virksomhed hører til. Nu er jeg så fraflyttet Ikke-EULand1 - MEN! jeg er stadig registeret som værende bosidende der ifølge folkeregisteret. Jeg har så over de sidste ca. 18 måneder rejst rundt i verden uden fast bopæl nogen steder - jeg har haft nogle ganske korte ophold i Danmark, typisk (2-4 måneder per kalender år) hvor jeg har udført nogle konsulentopgaver som beskrevet ovenfor. Når jeg har opholdt mig i Danmark har det været på campingpladser eller leje af værelser (kontant, ingen kontrakter og sager). Jeg har intet ønske om at flytte tilbage til Danmark, eller opholde mig mere end 2-4 måneder i Danmark om året. Mit ene problem er så at jeg ikke rigtigt har bopæl nogen steder - og egentlig tror jeg ikke jeg får brug for at finde et fast sted at bo de næste 2-3 år. Jeg går ud fra jeg ikke har brudt nogle regler omkring beskatning da jeg reelt ikke bor eller har nogen nævneværdig tilknytning til Danmark (Jeg ejer intet her). Jeg har så fundet ud af at jeg faktisk skal registere mig hos SKAT når jeg udfører arbejde i Danmark på vegne af mit firma udenfor EU - men inden jeg registerer mig vil jeg gerne vide om jeg gør noget forkert for jeg gider ikke ha' et ordentlig skrald - så hellere oprette et nyt firma og starte på en frisk hvis der er sket fejl i fortiden. Jeg har så et problem mere - jeg vil gerne importere nogle produkter fra Asien til EU, heriblandt Danmark og jeg overvejer så om jeg skal lave f.eks. et ApS eller SMBA i Danmark som skal køre salget her eller om jeg skal registere mit firma udenfor EU i Danmark med en filial. Jeg vil naturligvis gerne undgå at betale skat - jeg har ikke brug for ansatte da alt foregår online og logistikken bag det hele ikke kræver min tilstedeværelse i Danmark. Så spørgsmål et må være: Må jeg, når jeg er bosat udenfor Danmark (hjemløs kan man vel sige), arbejde i Danmark 2-3 måneder om året gennem mit udenlandske firma og uden at være skattepligtig i Danmark - og får jeg problemer med SKAT når jeg registerer mig i SKAT's RUT (Register for udenlandske tjenesteydere)? Spørgsmål to: Kan jeg oprette et Dansk firma, eller filial af mit udenlandske firma og undgå skat såfremt jeg ikek selv opholder mig i Danmark mere end 2-3 måneder om året? Spørgsmål tre: Findes der nogen skattemæssige retningslinier for "hjemløse" - dvs. folk som mig der ikke rigtigt bor nogen steder men bare rejser rundt i verden? Spørgsmål fire: Hvis jeg antager at de penge mit firma tjener i Danmark og svarer skat af i det land mit firma er oprettet - er det så et problem at jeg bruger af de penge mens jeg opholder mig i Danmark?
Håber nogle kan hjælpe lidt - min situation er lidt anderledes end de flestes :) vh. taxmuncher
|
Har du haft en bolig til rådighed i DK i den periode hvor ovenstående har stået på ?