Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradrag for kontormøbler

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Apr 09
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er selvstændig med eget APS . Firmaets adresse er den samme som min privat adresse,

Jeg har et kontor men det er ikke dedikeret til firmaet og anvendes også privat. Det er desværre ikke muligt at omdanne kontoret til et firma kontor der opfylder de strikse krav fra Skat.

Mit spørgsmål går på om man i denne situation kan få delvis fradrag for anskaffelse af nye kontormøbler.
Det er givet at møblerne også kan anvendes privat, men de vil hovedsageligt blive brugt til erhverv.

Kan jeg lade firmaet betale for møblerne og få delvist fradrag for møblerne som blandede driftsmidler som det er tilfældet med eksempelvis IT-Udstyr eller skal jeg afholde udgiften privat ?

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et godt spørgsmål du rejser. Ikke at det er svært at svare på men det er relevant for mange. Sagen er den at det er enten eller. Skal man have fradrag for kontor i egen bolig er det et krav at det kun anvendes erhvervsmæssigt. Ellers er der ikke noget fradrag og det gælder umiddelbart også møblerne. Dvs. der er ikke nogen middelvej.

Når det så er sagt: Kan man ikke komme det tættere. De strikse krav som stilles fra Skats side omhandler i vidt omfang lønmodtagere, herunder personer der er ansat hos en udenforstående arbejdsgiver. Hvis du ikke har andet kontor til rådighed end dette og virksomhedens omfang og intensitet tilsiger at du har et reelt behov for et kontor vil Skat ikke kunne stille samme strikse krav som lønmodtageren der har en lille bivirksomhed. Medmindre du bor i en toværelseslejlighed hvor det altid vil være vanskeligt at lave et rent kontor så prøv. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 25. Apr 09
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 23:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for hurtigt svar.

Jeg kan godt fjerne de få private ting der er på kontoret, men jeg kan ikke lave en separat indgang da jeg bor i lejlighed på 6-sal.
Som det er lige nu arbejder jeg 2-3 dage hjemmefra per uge, mens jeg resten af tiden er på kundebesøg. Jeg bruger også kontoret meget i weekenden i firmaregi.

Men det skader vel ikke af høre Skat om de vil acceptere at man trækker udgifterne til inventar fra selvom sandsynligheden nok er lille.

Har du eller andre et link hos eksempelvis Skat hvor det er klart formuleret at kontormøbler ikke kan trækkes fra med mindre at kontoret i sig selv også er fradragsberettiget ?

Jeg synes ikke dette fremgår nogle steder.
Nedenstående link fra skat omkring arbejdsværelse nævner kun lokaleudgifter i form af husleje, strøm, varme m.v. men ikke om kontorinventar
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1783697&vId=202178&search=fradrag¤kontor

Jeg har i øvrigt svært ved at se hvad forskellen er på IT-Udstyr og kontormøbler der begge kan bruges privat. Det ene kan man trække fra son blandet driftsmiddel men ikke det andet. Det er ikke logisk efter min mening, men logik har jo heller ikke været en af de væsentlige designkriterier i den danske skattelovgivning :).

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Som jeg læser det driver du fulltime personlig virksomhed, bruger kontoret 2-3 dage pr. uge, og har ikke kontor eller kontormulighed andet steds. Derved er behovet på plads. Det næste er så anvendelsen og mulighederne for anvendelse.

Der afhænger det bl.a. af lejlighedens/hustandens størrelse og indretning. 

Vedr. inventareret så følger det af kontorets anvendelse. Hvis kontoret også anvendes privat anvendes inventaret også privat og det vil som udgangspunkt også gælde IT udstyret., medmindre vi taler om særlige virksomhedsrelateret software m.v.

Et forslag kunne være at du beskrev forholdene i et brev til Skat hvor du anmoder om et såkaldt bindende svar for at få sikkerhed. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tasara:
Jeg er selvstændig med eget APS .


Bent, der er tale om et aps.... og ikke personlig virksomhed. Kan der ikke argumenteres for en videre adgang. Du har vist selv engang svaret til Tasara, at han kunne udleje en del af lejligheden til sit firma.... Kunne man i igvetfald leje møbleret, hvis du ikke mener at der er mulighed for fradrag?

 

Henrik

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er rigtigt men problemstillingen er jo den samme. Kan selskabet betale en leje til Tasara for leje af kontor og kan selskabet få fradrag for, og anses at være rette udgiftsafholder, til møblerne. 

Om man kan leje ud - evt. møbleret - er jo igen et spørgsmål om hvorvidt  man vil anerkende at kontoret kun bruges erhvervsmæssigt og om man ejer møblerne personligt eller i selskabet er sådan set underordnet. De personligt ejede møbler er bare mere bøvlet. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 25. Apr 09
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg savner stadig en forståelse på forskellen mellem kontormøbler og IT-Udstyr ift. blandede driftsmidler.

Jeg følger rådet om at få Skat til at tage stilling, og opdaterer tråden når jeg har fået svar.

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er såmænd nok fordi der ikke ritig er nogen forskel på de to ting. Jo som sagt er der noget IT udstyr og software som næsten kun kan anvendes erhvervsmæssigt. Eksempelvis er det nok de færreste skattefolk der vil prøve at fastsætte privat andel af et regnskabsprogram, eller af særligt brancherelevant software. Det er også efterhånden rimeligt anerkendt i praksis at har en person flere computere hvad de fleste har, så vil man kun sjældent sige at alle er privat anvendte. Den slags sager ses eferhånden ikke længere. Køber man som person (arkitekt, tegner o.l. ) et specielt tegnebord er det også vanskeligt at tale om private andele, men det er noget andet med almindelige kontormøbler. Men en egentlig grænse er svær at trække. Det er et skøn fra sag til sag, ligesom selve kontoret og derfor er det rigtige som sagt at indhente et bindende svar fra Skat, medmindre man siger " går den så går den".  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)