Sidste betalingsdag er sidste betalingsdag - er pengene ikke på din konto, er du i din gode ret til at rykke.
Der er bare et lille etisk problem, at de er dine kunder og du vil gerne fastholde dem så kunder.
Vi har en ekstern bogholder (slet skjult reklame...
), der afstemmer banken om fredagen, om mandagen sender jeg rykkere ud. Men i første omgang får de blot en betalingspåmindelse, er der ikke betalt i ugen efter, så får de en rykker med renter og gebyr.
Så det vil sige, at vi sender en påmindelse umiddelbart efter fristens udløb og en rykker efter 8 dage. Derefter fjorten dage til rykker to - og så videre...
Det virker meget godt, for de fleste betaler efter betalingspåmindelsen. Enkelte kommentere at vi sender den ud så tidligt, men de er jo godt klar over hvorfor den dukker op. Og det er almindeligt kendt, at i krisertider er det dem der 'brokker' sig mest, der får deres penge; de andre får lov at vente.
Vi har allerede mistet penge på konkurser og har ikke lyst til at gøre det mere end højst nødvendigt, så vi har strammet denne procedure kraftigt op de sidste par måneder. Og når der er sendt 1. rykker ud, kommer vi ikke før regningen er betalt eller der er lavet en aftale om afbetaling.
Vi har det alle svært, men der er ingen grund til at smide flere arbejdstimer efter en kunde, der ikke har råd til at betale det de skylder allerede. Det er ganske enkelt for dyrt i det lange løb. Men forstå mig nu ret, vi er skam til at tale med. Flere kunder har lavet aftaler eller fået udskudt betalingen, men kunder der skylder os penge og som ikke engang har så meget respekt for vores arbejde, at de gider informere os om at betalinge bliver forsinket - de er ikke besværet værd. Så hellere bruge tiden på de kunder, der kan betale eller har rimeligt styr på deres finansielle situation.