Hej Folkens :) Jeg har lavet et system til at 1) foretage kundeundersøgelser og Den henvender sig til alle med kundekontakt. I kan se det på www.mrlytics.com. Idéen med siden er at man får et underdomæne til mrlytics.com, hvor man kan lave alle de kundeundersøgelser man ønsker. Fx minbutik.mrlytics.com eller minbutik.mrlytics.com/skema93. Man kan enten linke til spørgeskemaerne fra sin hjemmeside, eller uddele nogle kort i sin butik (færdige PDF'er til print/trykkeri kan hentet under ens profil). Systemet kan også udsende mails med spørgeskemaer hvis man ønsker det. Når kunden svarer på spørgeskemaerne har de samtidig mulighed for at tilmelde sig butikkens nyhedsbrev. Nyhedsbrevene kan udsendes til bestemte målgrupper på valgfrie datoer. Fx kvinder mellem 18 og 24 skal have en mail på onsdag ... Hver mandag morgen bliver der sendt en e-mail med en vedhæftet rapport med resultatet af undersøgelsen. Én e-mail pr. undersøgelse man har kørende. Rapporten behandler alle spørgsmål, samt målgrupper med køn- og aldersfordeling, hvilke byer kunderne kommer fra, samt deres generelle kommentarer. Jeg vil gerne give alle brugere her på Amino to måneder gratis -- ved bestilling for et år, som vil blive modregnet hvis man bestiller via http://www.mrlytics.com/discount/7DK76Vzpfa. Kommentarer m.m. er meget velkommen. Både her eller via mail :) |
Hej Morten,
Jeg har lige kigget dit site hurtigt igennem og jeg mangler meget et eksempel på de ting man kan. Du skriver lidt på sitet om mulighederne med dit system, men uden en eller anden form for demonstration synes jeg, at det er meget svært at forholde sig til det. Du kunne f.eks. give mulighed for en demo konto, hvor man kan selv kan prøve at klikke rundt i systemet, for at få en føling for det. Alternativt kunne du lave et par skærmbilleder eller en lille video.
Et andet punkt jeg ville være i tvivl om er din prissætning. Det er muligt, at du allerede har overvejet det, men i min erfaring er brugerundersøgelser noget, der bliver lavet med meget forskellige frekvens i forskellige virksomheder. Derfor er afregning for en periode måske ikke den bedste måde at få solgt systemet på. På den anden side er dit system meget billigt, hvis det lever op til løfterne. Så du kan sikkert godt slippe afsted med at få folk til at betale pr. måned istedet for pr. kampagne eller andet.
Det sidste jeg vil nævne er din præsentation på websitet. Jeg savner noget lidt lettere tilgængelig information. Teksten er meget kompakt og man kan ikke i løbet af 3 sek. skaffe sig et indtryk af dit system når man besøger forsiden.
Held og lykke med projektet!