Jeg har ejendom i DK og vil beholde min folkeregisteradresse på den
Det må du endelig ikke gøre, medmindre du er vild med at betale skat til det land i verden med det højeste marginelle skattetryk (70-80%).
Du kan overveje at overdrage ejendommen til et nystiftet SmbA-selskab og flytte folkeregisteradresse ud af landet til et andet land, hvor den marginelle personlige beskatning eksempelvis ikke overstiger 19%.
Du bør overveje at drive konsulent / handelsagent forretning via et Dansk SmbA selskab, da man KAN leve med den danske selskabsskat på 25% og især, hvis det kombineres med bopæl i udlandet. Derved bliver udbytter og selskabsgevinster skattepligtige i landet med din bopælsadresse medmindre Skat antager noget andet og går efter dig.
Du kan indrette kontor og dansk selskabsadresse i, hvad der bliver din tidligere ejendom.
Men at slås med Skat har indtil videre været en meget lukrativ forretning for skattekyndige, da Skat betaler dyrt for omkostninger til modparten for at føre skattesager i ankenævn og de højere instanser. Derved kan du regne med omkostningsfri assistance fra en lille gruppe, som specialiserer sig i sådanne sager.
Som sagt andetsteds bør du nok konsultere en eller flere kyndige på de relevante områder, da det danske skattevæsen kan finde på mange mærkelige ting og ofte opkræver ekstraskat uden lovgrundlag ud fra mærkelige antagelser. Du skal helst undgå de mange faldgruber, som du uforvarende kan falde i.
Det er også forholdsvis billigt at indhente bindende forhåndstilsagn for en given konstruktion.
Din situation er næsten ideel for effektiv skatteminimering.
Vi informerer om og assisterer med SMBA-selskaber, fordi det er langt
den simpleste og mest effektive virksomheds-form med begrænset ansvar.
Jeg selv har boet og arbejdet 17 år i USA efter mange tilløb.
Jeg har med friske øjne og som uddannet revisor med HD-R og teoretisk del af revisoreksamen læst op på relevante regnskabs-, selskabs- og skattelove inden for de sidste 4 år.
Vi arbejder også med IT, regnskaber, VC og er ved at bemande en helt ny bogføringsfabrik med næsten ubegrænset kapacitet.