Hej alle Jeg skal give et tilbud om bogføring til et mellemstort firma. De bruger i øjeblikket Navision, hvor de har fjernadgang hos deres nuværende bogholder. Jeg vil hellere se på en hosted løsning. Er der nogen har erfaring med, hvad den slags koster - jeg skal skrive tilbud i aften eller i morgen tidlig, og jeg skal i min pris inkludere softwaredelen. Der er tale om et firma med ca. 50 ansatte (Dataløn), vi skal bruge 5 dimensioner, og der er i øvrigt ikke voldsomt mange bilag men omfangsmæssigt er der pga. lønninger mv. tale om op mod et par dage ugentligt. Mange hilsner |
Navision - hurtigt bud søges...
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
- 1
Der er planlagt udvidelse af Saldi med kontering i flere dimensioner, hvilket godt kan blive indført hurtigere end planlagt, hvis der betales udviklingsomkostninger præcist til dette - eventuelt fra den kunde, du skal give tilbud til. Det kan godt være, der er yderligere krav, som skal opfyldes før Saldi kan være den mulige løsning. Jeg kan dog ikke give et tilbud på stående fod, da det jo ikke er mig, som skal udvikle - og dermed har en idé om, hvor lang tid det vil tage. Men prøv at kontakte hovedudvikleren Peter Rude - jeg sender lige hans mobilnummer i en privat besked. |
Takker. Hvis jeg skulle starte forfra eller flytte en kunde, som var vokset ud af et af de små programmer, ville det bestemt være en mulighed. Det er sympatisk, at den udvikling, man evt. køber, kan gøre gavn for flere, og SALDI er et klart bud til både små og mellemstore regnskaber, ikke mindst fordi det er så let at få data ud til viderebehandling i et regneark. Og jeg synes, at den måde, man kan importere f.eks. bankfiler ind i systemet er meget enkel og selvforklarende. Men lige netop denne kunde har brug for sin kendte grafiske brugerflade og er ikke indstillet på at flytte ud af det kendte miljø. Jeg kontakter dog nok Peter Rude alligevel for at høre lidt om vilkårene, så jeg er bedre klædt på en anden gang. Mange hilsner |
Hej Anette, Jeg tror jeg har en løsning du kan bruge i dit tilbud. Du skriver at kunden skal bruge 5 dimensioner - mener du med det, at kunden skal have 5 remote- adgange til den hostede løsning (= 5 PC''ere skal kunne være koblet op samtidig ) Har du selv priser på Navision-licensen eller har du også brug for det ? |
Vi skal kunne bogføre på kontonummer, afdeling, sag, id og person - altså fem registreringer pr. bilag. Der skal kun være 2 brugere. Jeg har ikke programmet, og kontakt mig endelig, send en mail, så vi skriver udenom. :-) |
Hej Anette, Nu ved jeg ikke om du er kommet videre med tingene i mellemtiden, men når du skriver at din kunde får deres Navision hosted, så vil jeg næsten tro at de selv har købt licensen - og at du blot kan fortsætte med at køre på deres nuværende hosting løsning. Ellers kan vi tilbyde at flytte licens og database til vores hostingserver til en pris på kr. 295,- pr. bruger pr. måned. Med venlig hilsen Michael Skanderby www.navisionguider.dk Videoer, artikler, spørgsmål/svar og nyheder om Navision. |
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)