Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Marketing i den virkelig verden

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra KBH Ø
Tilmeldt 18. Feb 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Har været forretningsindehaver siden marts 2008, hvor jeg har prioriteret at reklamere gennem lokal avisen. Primær for at gøre mit navn og sted kendt. Jeg netværker og laver arrangementer: workshops, coach aftener, leje af mødelokaler. Dette nævner jeg blot for at give en ide om hvad der foregår.                                                                                                   

Så langt så godt, jeg synes der kommer for lidt indkomst ind, i forhold til mine annoncering udgifter.

2009 vil jeg gå nye veje. Er der nogen af jer spændende mennesker,  der har ideer til stærkere branding.

Mangler jeg noget på min hjemmeside? www. damgaardchristensen.dk

Tak for jeres tid

Hilsen Gitte

 

 

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 02:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Gitte.

Jeg kan 100% forstå hvorfor du har problemer med at få tingene til at hænge sammen.

Selv om nedenstående er en meget ligefrem udmelding er det IKKE skrevet for at "hakke" på dig; men et oprigtigt ønske om at hjælpe dig videre.

Så med det på plads får du her min udmelding, som forhåbentlig kan sætte nogle tanker igang hos dig.

Dit problem er grundlæggende, at du ikke fokuserer.

Hverken i det du gør eller i den måde du annoncerer det.

Hvad har Coach, proceskonsulent og clairvoyant med hinanden at gøre? Og lokaleudlejning???

Du prøver at gøre alt for alle - og ender med intet at gøre for nogen.

Kan du fortælle, hvad der er det helt unikke som kun du kan levere med max. 5 ord? 

Når du bliver spurgt, hvad du kan gøre for andre (journalister eller potentielle kunder) vil jeg tro, at det meget hurtigt ender med en samtale frem og tilbage, hvor du skal bore dig ned i hvem de er og hvad deres behov er før du kan svare, hvad du kan gøre for netop den person du taler med.

Hvis du er super dygtig kunne du måske have 4 hjemmesider kørende, der intet har med hinanden at gøre, som hver fokuserer på hvert sit emne;men jeg vil anbefale dig at fokusere på 1 eller 2 meget tæt relaterede ting og så gøre dig til ekspert i dette.

Vedrørende branding har jeg lagt denne lille film på Youtube:

Dertil kommer, at du har valgt nogle emner, som er meget kontroversielle:

Vi husker stadig udsendelsen med coaches i Operation-X der viste, hvordan Clairvoyante Googlede svarene frem.

Så alene det at bruge ordet Clairvoyant når du prøver at sælge dine andre ydelser er rent selvmål, hvor troværdigheden er væk efter et par sekunder på forsiden. Alene af denne årsag bør du køre hvert af dine projekter på hver sin hjemmeside.

Desuden præges de fleste af dine ydelser af at være red ocean ydelser, hvor du har hård konkurrende fra mange andre der har fået samme ide som dig.

Så mit råd er: Specialiser dig. Fokuser på een eller to ting. Blive en ekspert til dette. Anvend Internettet og Google som din primære markedsføringskanal.

Håber du kan bruge svaret til noget, så du kan komme videre.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen,
Christian 

 

 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 09:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må erklære mig 100% enig med Christian.....

Var jeg (eller en del af dem jeg kender) kommet ind på din hjemmeside ifm. at man kiggede efter fx. coaching, så ville man være ude igen efter 1-2 sekunder. Årsag = Clairvoyance. Troværdigheden er væk, inden jeg får læst andet end din "orange linie".

Tag Christians råd til dig. Det vil helt sikkert gøre en forskel.

Jack

 

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Fra Fredericia
Tilmeldt 21. Dec 08
Indlæg ialt: 679
Fra  Asia Property Innovation Co. Ltd. Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Gitte
Jeg kan også 100% tilslutte mig Christians svar. Jeg tror især mænd har et lidt anstrængt forhold til clairvoyance, så lige så snart man ser denne overskrift, så er man zappet væk igen. Jeg ville f.eks. ikke kunne tage en coach seriøs, som også tilbyder clairvoyance. Jeg har fuld respekt for at nogle gerne vil betale for denne ydelse, men for mig er det et kæmpe minus at annoncere det på samme site som din coach-site.

En anden ting med alle jer som tilbyder coaching, er at I må prøve at diffentiere jer fra alle de andre som tilbyder nøjagtig det samme produkt. De fleste coaches som jeg har set på, tilbyder hele viften. Der er meget få af jer, som tør at stå frem og sige, at I har specialiseret jer i det og det. Derfor bevæger I jer alle i det samme røde ocean. Prøv at sætte dig i dine kunders sted. Hvorfor skulle man vælge dig frem for alle de mange andre coaches? Godt nok har du prøvet at stille dine ydelser op i 4 hoved-emner, men dækker disse 4 emner i virkeligheden ikke stort set hele viften alligevel?
Jeg ville hellere opsøge en coach som havde specialiseret sig i lige netop det emne, som jeg gerne vil coaches i, i stedet for en coach som kan coache lidt i en masse forskellige emner.

Når du lister dine uddannelser op, så prøv at gøre dem mere "spiselige" for dine kunder. Hvor meget tror du f.eks. at dette siger dine kunder:

2008 Autoriseret 16pf, OPP Denmark 

2007 Autoriseret i MBTI ll, OPP Denmark

De siger ikke mig ret meget, så hvis ikke de kan omformuleres, så sørg i det mindste for at have et link til uddannelsesstedet, så man som kunde selv kan grave lidt videre i hvad det her er for noget. Man kan jo idag blive coach på nettet, uden nogensinde at have modtaget personlig undervisning, så prøv at skabe noget troværdighed omkring din uddannelse.  
Jeg havde selv på et tidspunkt lyst til at vende nogle tanker med en coach, men hvilken coach skal man vælge? Alle kalder sig jo efterhånden coach, så hvordan skal man vide hvem der reelt er Kr. 1.000 eller mere værd i timen?

Jeg ville helt klart også dele dit site op i 3-4 sites i stedet for at tilbyde det hele på samme site.


Læs evt. bogen "Blue ocean strategy", som bla. kan købes her: http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=blue+ocean&pagemodule=front

eller køb et resume af bogen til Kr. 89 hos Jacob Heibergs site www.bogresume.dk 
Resumé´et finder du her: http://bogresume.dk/resumer-3/organisation-11/blue-ocean-strategy-how-to-create-uncontested-marked-space-and-11.html


Held og lykke med din forretning Gitte! Jeg håber virkelig at du kan bruge nogle af svarene til noget.

Dbh
Jørgen

Fra KBH Ø
Tilmeldt 18. Feb 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen,

Først en tak for at du har givet dig tid tilat give feedback - der er helt klart noget jeg kan bruge.

eks. Clairvoyance blive fjernet fra forsiden (ikke længere, men jeg tager det seriøst hvad du har skrevet)

Har allerede været inde og præcisere yderligere mine kvalifikationer. Nå du nævner Coaching generelt så hænger tingene ofte mere kompleks sammen end først antaget. her kan være en af årsagerne til demange ting der bliver nævnt.

Men du har en pointeSmile 

Hilsen Gitte Damgaard Christensen

 

Fra KBH Ø
Tilmeldt 18. Feb 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Jack,

Tak for din tid til at give mig feedback - jeg har siden disse tre gode evaluering har jeg allerede været inde og lave nogle ændringer.

Bogen må jeg har fat på - så der er handling og det nytter, tak

Hilsen Gitte Damgaard Christensen

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var så lidt...

Når jeg kommer ind på siden nu, vil jeg ikke være tilbøjelig til at smutte med det samme (der er en god stemning). Det gør en kæmpe forskel. Dog ville jeg nok vælge at lave et website til den alternative metode. Jeg forestiller mig, uden at vide det, at det er helt forskellige kunder, der ønsker de to ting.

Held og lykke med det ;o)

PS. Find ud af, om du har tom linie mellem afsnit eller ej. Jeg har bare lige set, at du praktiserer begge dele, under den alternative metode.

Jack

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)