Jeg overvejer at købe et hus (=det gør jeg nok snart). Jeg overvejer ligeledes at udnytte en del af huset (eller fritstående garage) til erhverv. Jeg søger derfor en argumentliste over muligheder, fordele og ulemper, så jeg bedst muligt udnytter skattereglerne til min fordel.
Jeg tænker her på * fradrag i ejendomsværdiskat * fradrag i udgifter til telefon/el/vand/varme/andet * firmainvesteringer på ejendommen * etc. Med "firmainvesteringer" mener jeg eksempel opførelse af firmalokale eller aflukning/isolering af garage + de udgifter, der ellers måtte være ved at indrette og vedligeholde firma-delen. Sådan en lille "guide" til at få mest muligt ud af min forhåbentligt kommende situation. Kan jeg eksempelvis tage husleje for mit firma og spare noget dér? Vh Peter |
Det mest nærliggende er jo at foretage en forholdsmæssig deling af udgifterne som du så fratrækker. Du kan også godt "aftale" en husleje med firmaet og det er en fordel hvis du bruger virksomhedsordningen: "Lejen udgiftsføres i virksomheden og ovre i din private indkomstopgørelse opgører du så et udlejningsoverskud svarende til forskellen mellem lejen og den forholdsmæssige andel af udgifterne. Fordelen fremkommer ved at du får konverteret indkomst fra personlig indkomst til kapitalindkomst + at lejen er udtryk for en "gratis" hævning i virksomhedsordningen.