Jeg kender en som fik lavet sit enkeltmandsfirma om til ApS via skattefriaktieomdannelse. Han fik en konkurrent til at byde på firmaet og da budet matchede 125.000 kunne han få en revisor til at vurdere firmaet til at have den værdi og dermed lave omdannelsen.
Hvis det virker, kan man vel derfra selv bestemme hvad man sælger 49% anparterne til. En anpart er jo til enhver tid det værd som en køber vil betale og at anparter/aktier bliver handlet til mere end firmaets egenkapital er jo meget naturligt.
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline
Jeg tror ikke I forstår mandens spørgsmål. Det han ønsker oplyst er 1) hvad der skal til for at lave en skattefri virksomhedsomdannelse og 2) om han selv må bestemme hvad en ny investor skal give for de anparter der nytegnes efter omdannelsen.
Selve omdannelsen som er en skattefri virksomhedsomdannelse kræver som minimum en revisor der kan lave vurderingsberetningen og det er også de færreste der er fortrolige med at udarbejde vedtægter, stiftelsesdokumenter m.v.
Du kan ikke selv bestemme hvad investoren skal tegne anparterne til. Det er et anliggende mellem dig og investoren. Men skattemæssigt har det ingen betydning. VIl investoren nytegne anparter svarende til en ejerandel på 10% ved at indskyde en million kr. er det jo fint nok for dig da dine anparter så stiger i værdi men der sker ingen beskatning for dit vedkommende før du sælger anparterne eller likviderer selsabet.
1) Du stifter et selskab ved indskud af din virksomhed/produkt. Tegningskurs anslået 100. Du har et selskab med anpartskapital på 125.000.
2) Investoren skal erhverve en andel på 20% af selskabet. Hvis han køber 25.000 kr. anparter af dig for 1.000.000 kr. udløser det naturligvis skat. I stedet lader man investoren nytegne anparter i selskabet. For at få en anpartskapital på 20% skal han nytegne nom. 31.250 kr. hvorved anpartskapitalen bliver 156.250 kr. Hans tegningskurs hedder så 3.200. Dvs. han nytegner til overkurs.
Der sker ikke noget med dig her. Hvis dine værdier/virksomhed er inskudt via en skattefri virksomhedsomdannelse, men er de indskudt skattepligtigt til en anslået værdi er det noget andet for så er investors indskud jo udtryk for at det du har indskudt er mere værd, når det sker tidsmæssig tilknytning -dvs. umiddelbart efter - din omdannelse.