Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg har solgt min virksomhed, kan jeg minimere skatten?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Dec 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 23:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har gennem mit holdingselskab som jeg ejer 100% solgt mine anparter (25%) i et selskab med en god fortjeneste. Jeg har kun ejet anparterne i lidt over 2 år hvorfor provenuet ikke er skattefrit. Jeg står til at skulle betale ca 600.000 kr til skattefar og mit spørgsmål er så - er der noget jeg kan gøre for at sænke den skat? Jeg er netop flyttet til USA, kan jeg på en eller anden måde nyde godt af det, eller er der en anden måde at opnå nogle fradrag eller helt fjerne skatten?

På forhånd tak

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 00:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Okey - Nu så jeg/svarede jeg lige i din anden tråd. Du skriver nu at du lige er flyttet til USA. Har du husket fraflytterbeskatningen ?

Du kan jo lade selskabet indskyde en del af provenuet på en pensionsordning men det kræver at du accepterer at udbetalingerne derfra vil blive undergivet dansk beskatning når tid er.

Men ellers vil jeg sige at når man lader sit selskab afhænde anparterne umiddelbart inden opfyldelsen af 3 års kravet må det tages som udtryk for at man får så god en pris for anparterne at skatten bliver mindre interessant.     

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 14. Dec 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 00:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke gennemført fraflytterbeskatningen endnu, min revisor fortæller mig jeg skal vente til jeg har lavet min selvangivelse for 2008...

Ser du andre muligheder for at sænke skatten end indbetaling på min pensionsordning?

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu melder historien jo ikke noget om hvorvidt du har solgt virksomhederne fra, før eller efter du flyttede til USA men generelt er det en god ide at få opgjort og indsendt fraflytterbeskatningen så hurtigt som muligt. Når du indsender den sammen med selvangivelsen vil det jo være vanskeligt at afvise at de underliggende selskaber havde en værdi svarende til salgssummen. Havde man derimod opgjort fraflytterskatten forud for salget var det noget andet.

Dvs. det kunne lyde som at du ikke har fået den helt rigtige rådgivning men igen, det er jo meget sparsomme oplysninger vi har.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 14. Dec 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 19:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for et godt svar, god pointe du har, vil du mene det kan klares i efterskud på en eller anden vis eller er det for sent? Jeg mener, hvis jeg får indsendt min fraflytterbeskatning nu og sidenhen indsender min selvangivelse?

Salget af virksomhederne og fraflytningen er stort set sket på samme tid, jeg tror måske kontrakterne er underskrevet en lille uge før jeg melder flytning til folkeregistret, og pengene er modtaget et par uger efter.

Hvad tages egentlig i betragtning i fraflytterbeskatningen? Jeg har private beskattede midler i banken, jeg har aktier, jeg har en lejlighed jeg udlejer og i mit holdingselskab har jeg kontanter og en lejlighed jeg udlejer.

Skal jeg afregne fraflytterskatten eller kan jeg søge restance med argumentet at jeg måske flytter tilbage til DK om xx år?

Ser du andre mulighed for at sænke selskabsskatten jeg skal betale af provenuet fra salget af mine virksomheder fra mit holdingselskab?

Det var en ordentlig stribe spørgsmål, håber du kan finde tid til at besvare dem alle.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:42
Hvor mange stjerner giver du? :

OK - Så er der ikke meget at hente på værdiansættelsen af holdingselskabet. Så er værdien jo målbar svarende til salgsprovenuet plus hvad der ellers måtte være.

Den lejlighed du udlejer er begrænset skattepligtig til DK (udlejningsresultatet). Men fraflytterskat vil der skulle svares af anparterne i holdingselskabet. Der får du henstand med betalingen frem til det tidspunkt hvor du sælger anparterne/likviderer selskabet  men der vil også blive tale om lidt beskatning i forbindelse med udbytteudlodninger til USA (op til normal dansk udbytteskat (28/43/45%).

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Iøvrigt er der jo lige en lille tilføjelse til ovenstående som åske også kaster lidt mere lys over sagen:

De værdier der er oparbejdet i dit holdingselskab er oparbejdet på et tidspunkt hvor du boede i DK. Derfor undergives disse værdier beskatning i DK og det gør man ved at fastholde en fraflytterbeskatning, hvor du får henstand som anført ovenfor.

Men hvis man nu forestiller sig at du på et senere tidspunkt flytter tilbage til DK, ja så får du en ny indgangsværdi på anparterne hvor man så fratrækker ovenstående fraflytterbeskatningsgrundlag. Dvs. man friholder den evt. værdistigning der måtte være oparbejdet under din periode i USA fra dansk beskatning - Det er noget nyt der kommer ind her fra 1/1 med de nye fraflytterbeskatningsregler.   

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)