Hej
Vi er 2 personer med hver vores enkeltmandsfirma der igennem en årrække i fritiden har udviklet et onlinespil sammen. Vi er nu færdige, har aftale med PBS om online kortbetaling på plads, kører i øjeblikket test og mangler bare lidt simpelt grafik på hjemmesiden før vi kan gå i luften.
Inden vi starter spillet op og der kommer penge i kassen vil vi oprette et Aps der driver spillet og hvor vi deler anparterne ligeligt. Som vi forstår det har vi fire muligheder:
1. At oprette et fælles Aps ved hver at bidrage med et apportindskud på 62.500 kr.
2 .At oprette hver vores personlige Aps der skal fungere som holdingselskab ved at indskyde et apportindskud på 125.000 kr. og fra disse to oprette et fælles drift Aps ved at indskyde 62.500 kr. i apportindskud fra hvert holdingselskab.
3. At oprette et fælles Aps ved hver at indskyde kontant 62.500 kr.
4. At oprette hver vores personlige Aps der skal fungere som holdingselskab ved at indskyde kontant 125.000 kr. og fra disse to oprette et fælles drift Aps ved at indskyde kontant fra hvert holdingselskab 62.500 kr.
Virksomheden vi er ved at oprette er gældfri, vi har værdier (servere, pc'er osv) for ca. 25.000 kr. samt udviklet software med en anslået værdi på mindst 250.000 kr. Den normale pris ville være mindst det dobbelte hvis et tilsvarende stykke software skulle udvikles gennem brug af konsulentydelser.
Hvordan ser mulighederne ud får at komme i gang uden at skulle i banken? For at holde virksomheden gældfri er al opsparing og kontantreserver efterhånden opbrugt. Vi sætter gældfrihed meget højt. Så derfor skal mulighed 3 og 4 helst ikke i spil.
Er der i øvrigt et skattemæssigt issue i forbindelse med evt. overførsel af apportindskud til et personligt Aps/holdingselskab og hvem skal vurdere værdien af aktiverne.
Håber på god vejledning.
|
Hej!
I skal have en revisor til at skrive under på værdien af jeres apportindskud. Hvis det er et stykke "udviklet software" kan det så være at revisor må ud og rådspørge folk med forstand på software.
Umiddelbart er det min opfattelse at værdien af software er svær at gøre og det sjældent vurderes til den arbejddsindsats der er lagt i det. Hvorimod det er lettere for revisor at vurdere en server, en pc, en bil osv. Det er fysiske ting med en anskaffelsespris og derfor lettere ar vurdere.
Tag en snak med en revisor og hør hvortdan han vil takle apportindskuddet.
Henrik