Jeg skal til at begynde som freelance IT konsulent og har allerede fået min første 6 mdrs fuldtids kontrakt i hus.
Det vil sige at om 6 mdr. vil der stå en del penge på min virksomhedskonto.
Spørgsmålet er som om der skatte mæssigt er størst fordel i at drive det som enkeltmandsvirksomhed eller ApS.
Der vil blive en del udgifter til bl.a. kørsel og uddannelse, som skal betales igennem firmaet.
Og hvad hvis jeg om f.eks. 1-2 år skal have en partner ind og på daværende tidspunkt skal skifte fra enkeltmands til ApS, vil der blive noget med beskatning af et evt. salg?
Først fremmest forudsætter jeg at du kan få status som selvstændig erhvervsdrivende. I IT konsulenter har lidt længere snor end øvrige brancher fordi "ansættelse" typisk sker via et bureau hvor I så arbejder for flere.
Det har i princippet ikke den store betydning om du kører personlig eller i selskabsform så længe du bare er dig selv. Dog kan du med selskabet få udbytte ud til en lav beskatning og eks. fri telefon.
Men når vi taler om at tage en ny partner ind ja så vil der blive beskatning ved salg medmindre du driver virksomheden i selskabsform, og kan lade ham nytegne anparter i selskabet. Eventuelt efter at du har etableret et holdingselskab.
Jeg vil måske nok starte op personligt og så stifte et selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse efter et års tid, så du undgår at tage 125.000 kr. op af lommen selv men kan bruge virksomhedens midler
Uden at overveje det skattemæssige, som andre er klogere på end jeg, vil jeg sige at jeg er ekstremt glad for at jeg skiftede til aps tidligere på året, efter at have kørt med enkeltmands i 10 år.
Rent praktisk er det bare så meget mere bekvemt at være "rigtig" ansat hos sig selv og kunne køre A-skat m.v. som normalt, i stedet for det bøvl med at skulle betale B-skat og ikke altid vide hvor meget man skal forskudsregistrere osv. Med enkeltmands har jeg stort set aldrig haft et særligt præcist begreb om hvordan privatøkonomien så ud fordi man jo beskattes af et til tider meget varierende overskud.
Den stabilitet har jeg fået nu, med aps'et. Så hvis du har det på samme måde, er det også en faktor du skal tage med i overvejelsen. For mig personligt er stabiliteten og visheden i hvert fald vigtigere end at optimere skatten :)
Alle de IT konsulenter som jeg er stødt på har da også drevet deres virksomhed i selskabsform, eller er overgået til at drive deres virksomhedsform i selskabsform (typisk der jeg er kommet ind i billedet).