Hej! Jeg har i lang tid gået med en idé, men er nu blevet enig med mig selv om at jeg har for mange bolde i luften, og derfor konkluderet at jeg aldrig får idéen søsat. Jeg vælger derfor nu at skrive idéen her, til fri afbenyttelse. Jeg synes at vi her i Danmark mangler muligheden for at købe et færdigt design (template) til vores webshops (Dandomain, Scannet m.fl.). Der er efterhånden rigtig mange danskere der har deres egen webshop, og dermed også rigtig mange der har et totalt håbløst design. Der findes udenlandske sider der tilbyder dette til bl.a. OsCommerce shops. På den danske udgave skal man også kunne købe en template, enten hvor man har eneret (hvilket man selvfølgelig betaler ekstra for) eller hvor man bare køber retten til at bruge designet, dvs. andre også har mulighed for at bruge det. Det ville klart være med til at forbedre de danske shops vi ser idag fra Scannet og Dandomain. Jeg tror hvis man disker op med et ordentligt produkt og en god salgstale, kan man få både Dandomain og Scannet som samarbejdspartner. Med samarbejdspartner mener jeg, at man via deres shopadministration let skal kunne uploade et nyt template fra "Shopdesign.dk" (eller hvad den nu skal hedde). Der er også et godt grundlag for at få nogle gode webdesignere til at lave nogle designs, da de jo selvfølgelig bliver betalt for dette (hvis det altså sælger). Fortæl mig gerne hvad I synes om idéen og kom gerne med forslag til hvad med ellers kunne tilbyde på sådan en side, og hvis du er rigtig klog så stjæler du straks idéen og skriver i denne tråd om et par måneder at du er klar med produktet, det ville glæde mig ;) mvh Tobias
|
Findes der ikke allerede steder, hvor man kan købe en færdig webshop?