Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogen bud på krisen indenfor børnetøj...

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har netbutikken http://www.houseofkids.dk og kunne godt tænke mig at høre udenforstående om deres bud på hvad vi kan gøre nu hvor der er afmatning på vej.

Vi sælger børnetøj, børnesko og legetøj - i den lidt dyrere ende. Shoppen er 3 år gammel og har haft en forholdsvis hurtig vækst. Vi er 4 fuldtidsansatte pt.

I de sidste par uger er der startet de sædvanlige nedsættelser på børnetøjet online. Da vi i forvejen kun har kort tid at sælge sæsonvarer i inden det sættes på udsalg, er det naturligvis rigtig trist at denne periode online forkortes med et par måneder... Avancen på børnetøj er god, men når man ser hvor kort levetid en vare har - er det samlede regnestykke faktisk ikke særlig godt...

Nu spekulerer jeg så som en gal over hvordan vi skal agere i et marked som er i panik. Det ser jo ud til at finanskrisen ikke blot var en storm i et glas vand, og at vi skal forberede os på en længere afmatning. Lige nu ser det ud som om alle i branchen går i panik og bare skal af med nogle varer. Desværre tager det jo mange med i »faldet«...

Men hvad er så det klogeste at gøre i første omgang og på sigt... Skal vi følge trop med priskrigen - og dermed få et dårligt resultat rent økonomisk.... eller skal vi satse på at kunne sælge det mindre til fuld pris og så skyde resten af til udsalget til januar...

Og hvad med fremtiden.... skal vi ændre kurs, eller skal vi holde linien og holde fast i vores koncept. Vi sælger helst ikke nye varer til nedsat pris - dels pga. det ikke er vel set hos leverandørerne - dels pga at vi gerne vil yde den bedst tænkelige service (at have ansatte nok så både mail og tlf bliver besvaret og varer bliver afsendt samme dag som de bestilles). Hvis vi skal til at give 20-30% på varerne så er der ikke råd til disse ting - og kunderne vil da få en meget ringere service end nu.

Så.... jeg vil blive glad for lidt af jeres tanker.... nogen gange kan man ikke se skoven for bare træer - og det kan være godt med nogle andre alternative/kreative øjne på tingene...

Mange hilsener Helle

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle

Kan du ikke beskrive hvordan Jeres situation er nu. For du har intet skrevet om hvordan det egentlig er gået det sidste 4-5 måneder, altså om i har kunne mærke nedgangen og hvor slemt. Fx i %

Jeg tror det vil være nemmere at komme med gode råd hvis du tilføjer dette.

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle.

Jeg har skrevet dette indlæg i kategorien "Diverse salgsfremmende":

Hej Amino'er.

  • Har du en webshop?
  • Er nogle af dine ting egnet som julegaver?
  • Måske ligefrem i gavepakker?
  • Vil du gerne sælge mere?

Så er her en god idé:

  • Opret en profil på www.DBM.dk (det er gratis)
  • Indryk et ubegrænset antal annoncer (det er gratis)
  • Tilvælg TOP-placering og GALLERI-visning (det er gratis)

Hvorfor skulle jeg det?

  • Jo flere der ser dine varer, des mere sælger du
  • Ved hver annonce kan brugerne (kunderne) se link til din butik
  • Din shop bliver mere synlig / kendt
  • Du hjælper ditbrugtmarked til at blive mere kendt

Hvad koster det?

  • Absolut ingenting, alt er gratis

Mvh.

ditbrugtmarked

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Undskyld mig, men prøv lige at stram hjelmen, det var da det dårligste svar Helle kan bruge... du gider ikke engang bruge et par minutter på at svare, men giver hende bare en omgang copy/paste fra en salgstråd du har oprettet.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ditbrugtmarked:

Du har forhåbentlig ikke tænkt dig at plastre amino til med det indlæg i al evighed, hver gang nogen nævner salg eller salgsfremmende, vel?

Du har lige smidt det samme i en anden tråd (tasketråden - markedsføring af webbutik, så vidt jeg husker - hverken der eller her, passede dit indlæg ind i sammenhængen).....så du skal nok ikke gøre det ret meget mere, før det er spam ;o)

Beklager Helle...det var ikke for at spolere din tråd ;o)

Desværre ved jeg ikke nok om strategier og deres sammenhænge ifm. konjukturskift, til at komme med den 'rigtige' løsning. Jeg følger spændt med i stedet ;o)

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Fra København
Tilmeldt 6. May 07
Indlæg ialt: 648
Fra  Webbureauet ComboWeb ApS Skrevet kl. 00:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Økonomisk afmatning vil I uden tvivl mærke, og især inden for denne branche vil den enorme konkurrence, der er i forvejen, intensiveres. Det vil uden tvivl blive en hård tid, og en nogle af jeres konkurrenter vil nok lukke.

Men folk vil utvivlsomt blive ved med at få børn, med et behov for børnetøj til følge. Det kan så godt være, at man ikke har den store lyst til at købe dyrt mærketøj til sin pode i denne tid, men House of Kids ser veletableret ud, og det er nok kun et begrænset fald i omsætningen, I vil kunne mærke, da I trods alt henvender jer bredt og har et attraktivt udvalg. Mange andre brancher er og vil uden tvivl blive ramt meget hårdere!

Jeg ville holde fast i strategien, hvis der ikke er akut behov for at gøre noget. Kunderne skal nok være der, og blive ved med det!

Held og lykke! :)

Tilmeldt 24. Oct 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 00:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle,

Jeg vil helt klart anbefale i holder jer til jeres hidtidige strategi for det er jo det kunderne kender jer på. Ændre i den nu vil det blive svært om nogle år når konjukturerne vender at vende tilbage til den strategi I har idag. Husk på folk er vanemennesker. Så længe du kan se det løber rundt fornuftigt så slå lidt koldt vandt i blodet og se markedet an. Der er jo ingen som kender løsningen på denne "krise" og det hjælper jo intet hvis du fører wallstreet lemminge effekten videre til din branche. Så ender du med at lukke som nogle af de store finance huse i USA.

Så "keep up the good work" og se tiden an.

Jeg vil dog anbefale i får optimeret bruger venligheden på jeres site. Der er mange tiltag der kan laves for at gøre det lettere for kunderne at komme rundt og dermed måske vinde noget af det tabte hjem der.

Skulle du have interesse i hjælp til dette skal du endelig kontakte os og så kan vi tage en snak omkring dette.

Best regards

ISO24
www.iso24.co.uk

Fra København
Tilmeldt 5. Jan 08
Indlæg ialt: 56
Skrevet kl. 00:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Som du selv er inde på kan et evt. prisdump påvirke jeres produkters brand value og dermed også jeres identitet - hvilket så ydermere kan påvirke jeres kundesegment mv. Jeg tror ikke jeres kundegruppe (mellemklasse feinschmeckere), går på komromis med deres identiet (indirekte deres børns), og da jeres vare ikke er udpræget dyre, tror jeg egentlig ikke i vil se det markant fald i transaktioner. Prøv at holde øje med jeres statistik, og så se om i får et fald i transaktioner ift. besøgende/hits ... husk at tage højde for hvad der normalt skaber udsving i salg.

Som sådan ser jeg ikke nogen flaskehalse i jeres site, måske på nær font størrelsen i øverste linie. Man kan selvfølgelig altid optimere et site ... men jeg tror nu umiddelbart ikke der er behov for at ændre noget fundamentalt på selve designet. Der er fin usability, og det visuelle udtryk appellere ret godt til jeres kundesegment. Dog ville jeg nok ændre lidt på jeres visuelle udtryk på jeres forside, måske få taget nogle lækre billeder af jeres produkter på nogle børn, taget i det miljø, hvor jeres målgruppe kommer fra. Det kan være en billig løsning der muligvis kan løfte jeres salg.

- Evt. kør nogle kampagner for mersalg hos eksisterende kunder-
- Rabat kuponer til eksisterendes kunder som de kan give deres veninder.
- Fremhæv knappen "anbefal til ven", og evt. omdøb den til "anbefal til VENINDE" (det jo nok primært kvinder der handler, og de kan godt li at dele den slags "produkt dyrkelse" med veninder.
- Få en knap der hedder "Tilføj til favorit/ønskeliste" (nemmere at skabe mersalg). Evt. mulighed for "Del ønskeseddel med veninder etc"
- Lav et godt kampagne program.

Har i statistik og analyse programmer kørende på jeres e-løsning?

 

Digital Communication | Integration

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 06:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusinde tak for alle jeres indlæg - er helt overrasket over hvor hurtig feedback der egentlig er her :·)

Kenneth: Indtil for to uger siden har vi ikke mærket nogen form for manglende salg - tværtimod har vi i august og september haft det største salg nogensinde. Men så begyndte alle de rabatter at komme - og det kan altså desværre mærkes nu. Hvis bare det ikke var så nemt at surfe rundt efter varerne det billigste sted, ville det sikkert være bedre. Jeg tror ikke det lige nu er krisen som er problemet - men mere alle rabatterne. Men jeg tænker frem i næste år mht. krisen. Hvis den bliver værre og hvis folk kommer til at kunne mærke den - så vil rabatterne ret hurtigt blive sat i gang igen. Mange af de netshops som sælger ud i panik - tror jeg - desværre - vil lukke. Så vi skal holde skruen ovenvande i den periode og passe på vi ikke blive rykket med ned... Desværre bliver de lukkede webshops ofte solgt til en anden håbefuld barslende kvinde :·) som ikke ved hvor hårdt arbejde det er at drive en netshop. Ikke for at støde nogen, men branchen er bare præget af dette billede som delvist nok passer på nogle..

ditbrugtmarked: hmmm... ingen kommentarer....

iso24: vi er i gang med en optimering som gerne skulle hæve konverteringsraten :·)

syndikatet: Det vil også være nogle af dine gode forslag som må benyttes. Vi har dog prøvet den med giv en rabatkode til en ven. aldrig har jeg været så skuffet :·) folk er virkelig ligeglade med at deres ven kan få rabat - de bliver først rigtig aktive hvis det er dem selv - mærkeligt....

Vi kører med google analytics på shoppen - FANTASTISK værktøj. Hvis nogen ikke har fået det koblet på endnu er det bare med at komme i gang. Der er en e-handelsdel som viser alt statistik omkring salg, konverteringsrater osv osv. det er meget brugbart.

Ønskesedlen ligger på ønskelisten - problemet hos dandomain er at man skal logge sin ind for at bruge den. og jeg er som hovedprincip imod at man skal logge ind og bruge tid på det.... men måske det er ligegyldigt....

------------

Jeg har tit haft tanken om at eks. 5% af kundens indkøb gik til en velørende organisation - dels for at støtte noget godt - dels for at få kunden til at vælge os fordi de samtidig støtter et formål. Men - vil kunderne vælge at være loyale - eller vil de stadig shoppe efter billigste varer. Jeg tror desværre det sidste for de fleste...

Man kunne også sænke fragtomkostningerne for kunden (pt 35 firma/49 privat/fragtfri 875 kr). Men da vi i sin tid opdagede at vi tabte hvad der svarer til en fuldtidsansat..... så har jeg kæmpet for at holde prisen oppe.

Jeg har også overvejet egen produktion for dermed at undgå nedsættelser på dette - og kunne sælge det billigere pga at der så ikke er noget mellemled. Dette kræver dog meget arbejde og tid - og ikke mindst endnu en investering - som jeg ikke tror banken vil smile af. Banken maler fanden på væggen... nedjustering nedjustering nedjustering - pas nu på.... osv. osv. Revisoren mener vi har et guldæg og bare skal køre sikkert videre...

Vi bliver også nødt til at kigge på de indkøb af varer - hvor mærket ofte sættes ned. De mærker er højst sandsynligt ikke særlig værdifulde for os på sigt - og vi skal være varsomme med for store indkøb. Er det et mærke som alligevel ikke sælger rigtig godt - skal det ud i en fart. Det er absolut her hvor jeg skal blive mere professionel og mere købmand, og ikke lade mit gode hjerte styre :·

Mange hilsener Helle

Fra Svenstrup J.
Tilmeldt 3. Nov 07
Indlæg ialt: 547
Fra  shopnord.dk Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Helle.

Du har fået mange gode input, og jeg kan ikke rigtig bidrage med nogle flere, men . . .

- jeg synes ikke, du skal tage det så nært, hvis nogle af dine konkurrenter må lukke. Og du skal heller ikke tænke på, hvem der så eventuelt overtager disse shops. Det er ikke dit problem. I mit hoved, har du en shop, du skal få mest ud af den. Alt andet lige, så vil færre shops i din branche give dig en større andel af handlen.

- det kan være fristende at ride med på rabatbølgen. Men hvis du sælger færre stk. varer til en høj pris, kan det måske give dig det samme udbytte som flere stk. til lav pris. Og med færre antal ordre følger nok også mindre arbejde og lavere portoudgift.

- du skal ikke lade dit hjerte styre din shop. Det gjorde jeg tidligere, men blev belært af en ansat i Dansk Supermarked: Du skal sælge det kunderne vil købe, og ikke det du synes, de skal købe. - Vedkommende havde ret, ud med det, der samler støv på hylden.

- du kunne fx også sende flere nyhedsbreve, hvori du du laver gode tilbud. Det kan nok godt lade sig gøre, og så alligevel holde anstændige priser.   

- mht. at være sponsor for en velgørende organisation, er en smuk tanke, men giver det dig et større salg? Vil der ikke være kunder, der forlader shoppen på grund af de ikke sympatiserer med dem, du har valgt? Og vil det være det, der gør udslaget i en handel? Jeg ved det ikke / jeg tror det ikke. Det er bestemt ikke det der afgør min handel i en e-shop. Det kunne være interesant at høre om nogen har erfaring med det.

- at være sponsor for den lokale sportsklub? Da du jo er landsdækken, vil alle andre potentielle kunder - og det er dog de fleste - overhovedet ikke opdage det.

- jeg har arbejdet meget med at optimere profilering af enkelt-produkter og produktgrupper. Dette har givet så gode resultater på søgemaskinerne, at jeg har kunne nedbringe mine annonceringsomk. Men har også fundet ud af, at det er en løbende proces, som giver en del arbejde. Kunne du gøre noget af det samme?

- måske vil det være bedst at 'stramme ballerne', holde din plan og dine priser, se frem til at have færre konkurenter (ikke ondt ment, men her er det dog dig, det drejer sig om) og så komme bedst mulig igennem din krise og ud på den anden side.

Jeg ønsker dig al mulig held.

//Knud S

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)