Jeg skriver dette indlæg da jeg søger en sælger / kollega / partner / med-iværksætter til mit projekt. Kort om mig: Jeg er 26 år, og har i ca. 6 år drevet virksomheden Flare.., der størstedelen af tiden har bestået af mig som freelance konsulent inden for telemarketing. Dog har jeg også erfaring med egne ansatte og en “noget-nær-konkurs-situation” i bagagen. Igennem mit konsulentarbejde, har jeg oplevet rigtig dårlige sider af telemarketingsbranchen, men heldigvis endnu flere gode sider (hovedsageligt i forbindelse med arbejde for Morgenavisen Jyllandsposten, Dagbladet Børsen og TDC Forlag mv.). Jeg facineres af salg (ikke nødvendigvis kun telemarketing), ledelse og business generelt. Jeg har en meget klar holdning til etik og god behandling af kunder/samarbejdspartnere. Mit projekt: Jeg vil opbygge en velfungerende handelsvirksomhed, hvor jeg i første omgang har lånt en anden virksomheds produkt og kundegruppe. Jeg har derudover en hel del idéer til flere egne produkter, sortiment mv. Men vælger at fokusere helt og holdent på denne ene opgave til en start! Således er første mål at løse opgaven som eneste eksterne telemarketings-salgsafdeling for landets største inkassovirkomhed. Alt skal bygges op fra bunden og stort set uden kapital. Jeg vil bygge en virksomhed hvor værdierne 'vækst', 'nytænkning' og 'menneskeligt overskud' er grundstenene. Mit udgangspunktet er et lille kontor med 2-3 arbejdspladser udstyret med fornødent it og telefoni, centralt beliggende i et kontorfælleskab på Frederiksberg. Hertil et utroligt godt produkt jeg står 100% inde for og et brændende ønske om at skabe vækst. Jeg søger: 1-2 personer der er indstillet på at arbejde sammen med mig under små forhold. Personer som har viljen til at vi sammen får banket en velfungerende salgsafdeling op. Samarbejdet vil kræve hårdt arbejde og langt størstedelen af tiden er vores arbejde benhårdt telemarketings salgs-arbejde. Erfaring med telemarketing er en fordel, men indstilling er langt vigtigere hos den/de personer jeg søger. Samarbejdet kræver ikke økonomisk indvolvering fra dig/jer. Du/I vil blive ansat/aflønnet eller fakturerer for dit/jeres arbejde med projektet. Jeg har udarbejdet en “lønmodel” bestående af et fast beløb + provision.. men det er meningen at “vi sammen skal dele kagen”. Opsummering: Indlægget her kan vel godt læses som et form for stillingsopslag, hvori der søges telemarketingsmedarbejdere. Dog håber jeg, at det er lykkedes mig at gøre klart, hvor jeg gerne vil hen med det, og hvad det er for en type personer jeg søger. Kort sagt, at det er mere fremtidige samarbejdspartnere end medarbejdere jeg søger. Jeg håber Amino er stedet at finde den slags ligesindede personer. Hvis det lyder interessant, kan jeg kontaktes på kenneth@flare.dk eller på 70262535. Med venlig hilsen Kenneth Hansen |
Er Amino mon det rette sted?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)