Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af cafe

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Aug 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Har lige nogle spørgsmål angående en cafe jeg har i tankerne. Jeg har i mange år gerne ville have en cafe når jeg blev førdig med studierne og som her på det sidste har fyldt mine tanker mere end nogensinde før.

Jeg er i dag 18 år og er lige gået i gang med andet år på HF. Det er så meningen at jeg efter HF skal på et 15ugers forløb på Handelsskolen da jeg så også har en Handelsskole eksamenen. Men så kom jeg i tvivl her den anden dag om det overhovedet er nødvendig med en uddannelse for at starte sin egen cafe? Ja jeg skal selvfølgelig have nogle kurser som et levnedsmiddelkursus.

Så spørgsmålene er:

1) Er der overhovedet behov for en uddannelse?

2) Hvad tror I ca det vil koste i måneden at holde en cafe kørende, hvis vi antager at jeg skal give mellem 10.000-15.000 i leje af lokale.

3) Hvad vil inventar koste? Det skal ikke være noget specielt stort.

 

Jeg vil til sidst sige at jeg brænder for det, jeg har ideerne og troen på det vil lykkes. 

 

 

Edit: Det skal lige ævnes at med cafe mener jeg et sted med varme og kolde drikke, et stykke bagværk eller en sandwich.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej.

Du skal i dén grad have en uddannelse. Nu lyder jeg sikkert som dine forældre eller bedsteforældre, men du ér altså 18 år med skolesystemet kørende i dine årer, og det vil være meget nemmere for dig at gennemføre et uddannelsesforløb nu, - end senere i livet. Du kan også se på det ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, Hvis du skal uddannes på et senere tidspunkt hvor du er selvstændig, skal du betale nogen for at udføre det arbejde du har i caféen, og så er det altså billigere at gøre det nu Big Smile

Det betyder ikke at du skal lægge cafédrømmen på hylden, du har nemlig meget arbejde foran dig endnu at dømme efter dine spørgsmål, og det kan snildt vare ligeså længe at få de ting på plads, som din uddannelse vil vare. Hertil kommer også, at der skal noget egenkapital til hvis du skal begå dig i cafébranchen, og du får altså en højere løn som uddannet = kortere tid at opspare den nødvendige kapital.

Som udgangspunkt skal du bruge nogle maskiner. Her skal du undersøge fødevarestyrelsens krav til opbevaring af råvarerne til de ting du ønsker at sælge i din café. Her kommer nok de første overraskelser, for det er slet ikke som hjemme i dit køkken og køleskab. Det er dog en god øvelse at finde de oplysninger om kravene fra Fødevarestyrelsen, for det er noget der kommer til at fylde i din cafés daglige forretningsgang. Når tidspunktet for indretningen af din café kommer, ved du præcis hvor du kan finde de nyeste cirkulærer.

Dernæst skal du ud og undersøge markedet for maskiner, nye som brugte. Selvom du måske ender op med at købe en eksisterende café, så skal du kende priserne for at kunne vurdere om købsprisen er rimelig. Måske skal du tilføje caféen noget nyt -som salg af sandwich eller hjemmebag- og så er det godt at vide hvad det ville koste at købe evt. manglende udstyr og med din viden fra Fødevarestyrelsen ved du om det overhovedet kan lade sig gøre uden en større ombygning/istandsættelse. En sælger af en café vil ofte sige at omsætningen kan øges hvis man solgte dit eller dat, men at caféejeren blot ikke har haft tid endnu, men sandheden kan meget vel være at det ikke kan lades sig gøre/betale sig pga krav som lokalerne ikke opfylder. Så din viden fra researchen kan spare dig for meget.

Kigger du på tomme lokaler, kan du ud fra din research vurdere hvor meget der skal laves, og hvad maskinerne kommer til at stå dig i.

Vedr. økonomien så skal du lægge en forretningsplan. Den er meget nødvendig for dig som iværksætter fordi du kommer til at skulle tage stilling til en række ting som du måske ikke lige selv havde tænkt på. Det kan godt virke lidt teoretisk og mange af tingene vil du sikkert mene at det må komme senere, eller det finder jeg ud af til den tid, men tag forretningsplanen seriøst, og du vil få gavn af den senere.

Det behøver nu ikke være teoretisk og kedeligt alt sammen. Gå på cafébesøg, vel og mærke i andre byer end der hvor du bor. Lav en udflugt ud af det, og tag toget ud i det blå. Besøg en tilfældig café, og sug til dig. Ikke kun af kaffe, men af indtryk. Lav et skema som du udfylder efter besøget, og tag diskret lidt billeder. Er caféen velbesøgt, så notér dig hvordan kunderne bevæger sig rundt i lokalet, og hvordan serveringen er tilrettelagt. Gå ud på gaden bagefter og se hvor caféen ligger, - er der en banegård, busstop eller er det en gågade, ligger der en stor virksomhed i nærheden osv. osv. Når du har besøgt en 20-30 caféer i lige så mange byer, ved du hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Tag så tilbage til de 5 bedste caféer efter din mening, og se om de stadig er lige velbesøgte.  

Du kan selv komme på flere ideer, men lad være med bare at springe lige ud i det. Lige så kedeligt og morfaragtigt mit indlæg lyder, lige så meget bekymring og lommesmerter kan det spare for dig senere.

Held og lykke med din café.........  

 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Benjamin

Hvis det er en cafe du vil have, så glem skolen. Skole kan du altid komme på...
Tag job på en cafe og sug til dig på fuld skrue, samtidig med at du tjener penge.
Tag samtidig de kurser du skal bruge og hvis du er socialt anlagt, så find samtidig en partner, det er hyggeligt at have nogen at dele oplevelsen og arbejdet med.
Når du har penge og viden nok, så kom igang!

Dbh Martin

Tilmeldt 31. Aug 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svarerne begge 2.

Dyrebilen jeg har selv tænkt på meget af det du skriver med at besøge cafeer i andre byer og suge viden til mig fra dem. Har endda en kammerat der gerne vil hjælpe med dette. Angående skolen så har ejg været skole træt lige siden 8 klasse så hver eneste skole dag er som en lang krig. Hvilket muligvis også kunne skyldes mit høje intellekt der gør at ejg ingen udfordringer møder i skolen. Ofte tager jeg fri fra skole for at arbejde i stedet. Er virkelig en arbejdshest og det er ofte set jeg har arbejdet 64 timer i løbet af en uge. Arbejder forresten i en butik hvor jeg er områdeansvarlig så jeg har nogle erfaringer derfra som jeg kan tage med mig videre.

 

Martin jeg havde selv den samme tanke i morges da jeg vågnede. Altså at droppe skolen og søge arbejde på en af cafeerne nede i byen.

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 07
Indlæg ialt: 489
Fra  Artik Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er ikke ét korrekt svar.

Jeg er meget enig med Martin. Det bedste sted i forhold til at starte en Café er at få et arbejde pågældende sted og se hvordan det fungerer.

Men hvis det ender med at du ikke gider cafeen længere, så er det altså surt at gå i klasse med folk der er 10 år yngre end dig selv.

Et alternativ er at tage skolen nu, og så få et deltidsarbejde på en cafe samtidigt.

Jeg havde det på samme måde som dig, men valgte at tage HHX'en og kørte så virksomheden ved siden af.

Arbejder lige pt. med et velgørenhedsprojekt som hedder The Turtle Poster, hvor jeg forsøger at samle penge ind til de truede havskildpadder.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 16:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt uenig i det med skolen. Den skal sgu nok blive stående og ja, det er surt at gå i skole med yngre folk end en selv, men så er det heller ikke værre. Da jeg gik lidt på handelsskole var jeg 3-4 år ændre end mine klassekammerater. Men pigerne var 17 og det var en fin alder og så gjorde det ikke noget at man var lidt ældre ;-)
Men hvad der er rigtig surt, er at gå i skole når man ved at man vil noget andet, som skolen ikke på nogen måde kan hjælpe med.
Var det mig, så havde jeg taget 1-2 år på en cafe på fuld skrue og der kunne jeg så finde ud af om jeg gad at have en cafe, samtidig med at erfaringerne væltede ned i en lind strøm. Vel at mærke erfaringer 100% målrettet min fremtid..
Så jeg ved godt hvad jeg havde gjort...

Dbh Martin

Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil klart anbefale at du bruger de 15 uger på handelsskolen. Du kan kun risikere at tilegne dig nogle af de færdigheder, der også kræves for at drive en virksomhed. Så jeg synes at det er givet godt ud. Det kan jo være, at du får mere ud af det end Martin Wink.

Der åbner og lukker cafeer i en lind strøm og branchen er hård, så praktik er en god vej frem. Brancheforeninger og fagfolk siger, at der er mange åbninger/lukninger som følge af at det er en nem branche, der er overbefolket af de, der ikke har større begreb om det - "det kan da ikke være så svært". Men er du til hårdt arbejde med lange arbejdsdage og masser af knubs, så er du på rette spor.

Hilsen Jakob

Fra Kalundborg
Tilmeldt 13. May 08
Indlæg ialt: 908
Skrevet kl. 23:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Uanset hvad du gør om det bliver skole eller egen virksomhed, så ville mit første råd være at se at komme indenfor i branchen, se at få et job på en cafe.

Istedet for at arbejde hvor du gør nu, kan du jo ligeså godt arbejde på en cafe og lære noget om at drive den der.

Hvis du er arbejdshest som du skriver, så er der jo intet galt for både at arbejde og læse. så kan man jo se hvad man vil derefter.

Men se at komme ind i branchen!

Reklameshoppen.dk nu med et super tilbud på Flyers til nystartede

Fra næstved
Tilmeldt 21. Jun 08
Indlæg ialt: 363
Fra  sensolin gulvmontering Skrevet kl. 01:45
Hvor mange stjerner giver du? :

min søn var skole træt inden han begyndte tror jeg. fik hurtig arbejde indenfor gulvfaget, i en alder af 16. uddanelsen gad han heller ikke rigtig at gøre færdig, 4 år senere skabte han sit eget firma, det køre rigtig godt, på trods af ingen uddannelse

skal lige siges han startede op uden bil værktøj, uden noget sted at bo. havde forresten heller ikke kørekort, hvilket jo er ret vigtig når man skal have værktøj materialer og sig selv med ud på pladserne

han lånte på et tidspunkt en bil ind imellem, stadig uden kørekort.

værktøj lånte han også, og fik købt lidt henad vejen, har nu været selvstædig i 2 år, o omsætter for mere end den gamle her

moralen må være vil du -- så gør det  GUD Jesus eller nogen andre skal nok hjælpe dig

 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)