Hej,
Jeg må lige korrigere Anette lidt mht. leasing og moms.
Leasing fungerer på den måde at leasingselskabet ejer
aktivet, dvs. i dette tilfælde bilen, og leasingtager får en brugsret til aktivet i en aftalt periode. Aftalen kan herefter munde ud i at leasingtager anviser en køber til aktivet til markedsværdi eller en aftalt minimumsrestværdi (finansiel leasing) eller at leasingtager bare afleverer aktivet tilbage til leasingselskabet (operationel leasing).
Leasingselskabet (ikke leasingtager) fratrækker hele momsen ved købet uanset om det er en gulplade- eller hvidpladbil (de ejer jo bilen) - hvilket betyder at leasingtager ikke selv skal lægge ud for momsen og finansiere den også (kan være en lang periode, hvis leasingtager er halvårsafregnet). Leasingtager opkræves de aftalte leasingafgifter, som pålægges moms. Momsen af opkrævningerne kan leasingtager så fradrage. Fremgangsmåden mht. moms er den samme både ved finansiel og operationel leasing.
Vær desuden opmærksom på at leasingselskabet kan fratrække moms ved køb af hvidpladebiler, uanset de anvendes privat eller ej. Dette betyder at leasingtager ikke skal betale
renter af momsen når der leases - hvilket er tilfældet når man lånefinansierer en hvidpladebil.
Af andre fordele ved leasing vil jeg lige nævne følgende:
- Lavere etableringsomkostninger (ingen tinglysningsafgifter som ved alm.lån - leasingselskabet ejer jo bilen i leasingperioden)
- Ingen renteomkostninger af momsudlæg - jf. ovenfor - også på hvidpladebiler
- Mulighed for brændstofkort med
rabat (ex. 1. kr.
pr. liter diesel)
- Lavere hovedstol pga. leasingselskabets flådeejerrabatter (som i hvert tilfælde hos os... (Krone
Kapital) gives videre til kunden ved leasing af nye biler)
Mht. kørsel i Tyskland - så vidt jeg ved må du køre hele verden rundt i din gulpladebil. Du må vist endda sætte bagsæderne i den når du kommer syd for grænsen... hvis du har dem...

(er dog ikke helt 100% sikker her...)
Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker et alternativt tilbud er du meget velkommen til at ringe og snakke med vores
kundeservice - du kan finde tlf.nr. på
www.kronekapital.dk
/Jakob