Medmindre du på selvangivelsen har valgt at lade dig beskatte efter "Virksomhedsordningen" så er dit indskud og eventuelle efterfølgende hævning på virksomhedens konto uden skattemæssig betydning.
Det er jo overskuddet du betaler skat af og en pengeoverførsel imellem dig og din virksomhed er ikke en transaktion som påvirker dit overskud. Det er kun en postering på din kapitalkonto (mellemregningskonto) med virksomheden og det er intet til hinder for at flytte likviditet imellem dig og din virksomhed som du lyster.
Men... enhver revisor og bogholder vil anbefale dig at holde virksomhedens og dine private penge så adskilt som muligt. Lad være at betale private regninger fra firmakontoen og lad være at betale firmaregninger fra privatkontoen. Overfør penge i runde beløb evt. én gang om måneden i stedet for i mange småportioner når du lige mangler. Så har du et mere overskueligt bogholderi og står desuden også bedre argumentationsmæssigt overfor SKAT, hvis de evt. fremtidigt skulle finde på at mistænke dig for at fedte private regninger ind i dit virksomhedsregnskab. Rene linjer er at foretrække og kan SKAT se at du har gjort hvad kunne for at holde tingene adskilt er deres mistænksomhed naturligtvis mindre og du fremstår mere troværdig i en argumentationssituation.