Det er rasende svært at fastsætte prisen på en webside, og endnu sværere, hvis den ikke genererer nogen omsætning i forvejen.
En formular for websider, der allerede har omsætning, er vist noget i retning af 10-12 x månedlig omsætning, mere hvis den har en lang historik og grundig dokumentation. (disse priser baseret på at være tilskuer til online auktioner og læse blogs, ikke på egen erfaring).
Det første skridt for en webside, der ikke har nogen omsætning må være at estimere, hvor meget omsætning, der kan hives ud af den, hvis man ændrer på den. Her må man tage udgangspunkt i antallet af besøgende og/eller sidevisninger og se på, hvor meget tilsvarende sider kan tjene ind pr. besøgende. Dette løse estimat kan så danne udgangspunkt for overvejelser om multipler på omsætningen.
Alt i alt meget flyvsk og meget lidt konkret, fordi det er yderst vanskeligt at vurdere, hvor meget omsætning en given type side kan generere. Det afhænger ekstremt meget af segment, faste besøgende vs. engangsbesøgende og et væld af andre parametre.