Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Etablering af links på udenlandske sider

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er i gang med at positionere vores side www.playerstransfer.com i Europa og Afrika. I den forbindelse kan jeg huske at have læst i Thorborgs bibel at man kan købe sig til den slags. Vi har også fundet masser af firmaer der tilbyder at bygge links, er der nogen herinde som har erfaring med firmaer der bygger links, og kan anbefale specifikke firmaer?

Derudover er vi også interesseret i folk som ligger inde med lister over sider i udlandet, hvor man selv kan lave gratis links?

Med venlig hilsen

Søren Oxholm, Playerstransfer.com  

Fra Esbjerg
Tilmeldt 13. Sep 06
Indlæg ialt: 638
Skrevet kl. 18:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Jeg har lidt erfaringer med folk der bygger links, og jeg kan kun sige at hvis du finder den rette så kan det virke.

Jeg vil gerne anbefale en side: http://www.imwishlist.com som er en liste med directories hvor du på en nem måde kan tilmelde dine links og det du gerne vil listes på. Her kan du finde gratis directories og betalte directories, men du kan jo starte med at downloade gratis versionen og tilmelde dig gratis directories for at se om det giver noget.

Jeg har selv købt versionen med alle directories, og jeg kan sige at der p.t er 1350 directories på den fulde liste, så der er noget at gå igang med

Med venlig hilsen

Jean-Michel

 

Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jean Michel

Tak for dit forslag til at finde links - har allerede hentet det og er i gang med at arbejde med det. Det ser spændende ud, og der venter en større omgang røvbaldetræning - men meget brugbart - tak for det.

Det kunne være spændende at høre hvilke firmaer Martin Thorborg anvender, så hvis du ser det her Martin, ville det være fedt at høre dine erfaringer også.

Fortsat god dag.

Fra Hillerød
Tilmeldt 9. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 23:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Der findes et rigt udvalg af linkbuilding-tjenester på nettet, så der er nok at vælge imellem.

Men det er rigtig vigtigt at se sig for og tænke sig om to gange, så man ikke spilder sine penge eller tid.

For at få den bedst mulige effekt af sin linkbuilding, bør man sprede sig over flere metoder. Nogle vælger at bruge meget tid på at tilmelde sig et væld af directories, som du allerede er blevet rådet til, andre sværger til at indsende artikler til artikeldatabaser, nogle vælger at bruge blogs til backlinks, nogle bruger social bookmarking m.m.

Hvis man kun bruger en metode, bliver man sårbar overfor ændringer i algoritmerne hos Google og de andre søgemaskiner. Derfor er det vigtigt at variere metoderne. Samtidig er noget "branchekendskab" ikke en dårlig ting. F.eks. har en lang række directories fået nedjusteret deres pagerank af Google for nogle måneder siden. Et vink med en vognstang om, at alle disse ikke længere er effektive til at ranke din side. Her er det vigtigt at kende nogle signaler for, om et givent directory stadig har noget værdi.

Selv har jeg ikke beskæftiget mig med seo på udenlandske sider, så jeg har ikke selv den fingerspidsfornemmelse, som jeg omtaler her.

I dit sted ville jeg hive fat i nogle, der har erfaring og overblik på området. Jeg ville nok prøve at hive fat i f.eks. Rosenstand eller Demib herindefra, da begge disse herrer er rutinerede i SEO-faget, samtidig med, at de har arbejdet med udenlandske hjemmesider. De bør kunne rådgive dig på fornuftig vis om, hvad du bør gøre.

Hvis du hellere vil gøre det selv, ville jeg vælge en strategi med flere forskellige metoder, hvor du hyrer nogle indere til noget directory submission, skriver eller får skrevet en stak artikler til artikeldatabaser, får udarbejdet en pressemeddelelse eller to på engelsk og supplerer med noget blogging og social bookmarking.

Du kan hente noget mere inspiration hos Riisager på semoblog her, hvor han skriver om engelsksproget link building. 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)