Jobbeskrivelse
Har du lyst til at arbejde med kommunikation – fra udvikling af
webdesigns og tryksager til markedsføring og support? Ultimate Web
søger en kreativ elev/færdiguddannet inden for Digital Medie - Multimedie Integrator, Mediegrafikeruddannelsen, Designteknolog mv. med talent og flair for at kommunikere på Internettet samt på tryk.
Jobbet
Ultimate Web udvikler kommunikationsløsninger for kunder over hele
Danmark. Vores webløsninger er bygget på egne cms-systemer. Ultimate
Webs produkter er ikke standdardløsninger, hvilket stiller store krav
til design og brugervenlighed.
Derfor har Ultimate Web mange opgaver såsom:
- Udvikling af nye spændende og kreative løsninger for kunder inden for mange brancher.
- Udvikling af brugergrænseflader til produkterne.
- Online marketing af enhver type.
- Design af tryksager samt logo
Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen skal du have kendskab til – og lyst til at arbejde med:
- Grafisk design til web og tryksager.
- Skriftlig kommunikation – på dansk og engelsk.
- ASP.NET, MSSQL-databaser, XHTML, CSS, JavaScript og andre web-teknologier vil være en fordel - men ikke et krav.
- Standardprogrammer.
Det er vigtigt, at du er et loyalt, nysgerrigt menneske, som har
mange ideer og ikke er bange for at give dig i kast med opgaver, hvor
du ikke kender svaret på forhånd.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende elevstilling blandt gode
kolleger i et uformelt miljø. Du vil gradvist få ansvar for dine egne
projekter – og du er med i udviklingsprocessen fra design til lancering.
Samtidig kan vi tilbyde masser af lækre personalegoder såsom
Frokostordning, Sundhedsforsikring, Div. firmaarrangementer samt gode
medarbejderrabatter på en lang række produkter hos leverandører - bl.a.
computerudstyr.
Yderligere information og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Troels Vest Jensen ved at ringe til 70 250 019 eller skrive til troels@ultimate-web.dk.
Send din ansøgning og CV samt billede til Ultimate
Web, Stationsmestervej 172, 9200 Aalborg SV snarest. Der vil løbende
blive holdt ansættelsessamtaler og tiltrædelse er efter aftale.
Jeg beklager, at jeg er kommet til at skrive at det er en Elevstilling. Faktum er, at vi er meget åbne - så er du dygtig og har mod på at være elev er vi åbne. Men ellers er der tale om en fuldtidsstilling med dertilhørende løn.