(Godt spørgsmål - man skulle jo tro, at du var coach)
Nej tvært imod - jeg tog for mange år siden AFs vejlederuddannelse, hvor vi godt nok lærte mange af de metoder, der i dag kaldes coaching.
Dog er jeg alt for utålmodig til at vente på, at den jeg rådgiver, finder svaret selv - hvis jeg har det. Derfor er jeg også helt vild med, at du kobler mentoring og coaching sammen - det er en stærk cocktail, som nok skal gavne dine konsultanter (eller hvad de nu hedder hos dig).
Derimod har jeg arbejdet med tryksager i alle afskygninger i mange år, og jeg ved, at de tryksager, der fungerer dårligst, er de der står i papkasserne i en kælder og venter på, at der bliver brug for dem. Hullet og chilien er fine nok, men det vigtigste er, at du ved, hvordan du slipper af med dine foldere igen.
Jeg har lige selv fået trykt 5000 profilbrochurer til min kones fysioterapeutiske klinik. Vi har altid en god stak liggende i begge biler, og vi "taber" dem overalt, hvor vi kommer frem (arh... vi ta'r dem s'gu nok ikke med på ferie til Italien).
Jeg synes ikke din folder gør sig så godt på skærmen, så hvis du vil forsøge dig med skærmmedier, bør du nok lave noget materiale specielt til det.
I øvrigt er det da ærgreligt at standse hul i forsiden - jeg var faktisk ret vild med den tunge japan-røde cirkel, der visuelt set ligger så langt til højre at det hele vælter - for det er jo det, du skal kunne gøre ved mig - få det hele til at vælte uden at miste cirklens helhed.
Nå - slut med morgenfilosofi.
God vind.
Hans