Hej Aminoer Har du en ide Forebyggelsesfonden modtager frem til d. 26. august 2008, ansøgningerne. Der er 3 hovedsegmenter - se på www.forebyggelsesfonden.dk Hvis du kunne tænke dig at søge midlerne og kunne indtænke Coaching eller Mentoruddannelse i projektet, er jeg interesseret i at høre fra dig |
Hej Maibrit
Når jeg ser på listen over bevilgede projekter, ser det ud til, at det vil være en fordel, at have en klart og snævert defineret målgruppe at arbejde med.
Hvis jeg var ham, der sad på pengekassen, ville jeg vurdere, hvor mange mennesker, der fik gavn af projektet, når jeg bevilgede.
Du har derfor brug for en større virksomhed eller en fast defineret gruppe af mindre virksomheder som samarbejdspartner(e). Disse virksomheders medarbejdere skulle så være målgruppen for projektet, og du skulle levere værktøjet - evt. i samarbejde med en mere kropsfaglig person. (OBS - jeg kender ikke din baggrund og ved ikke, om du har en egentlig sundhedsuddannelse).
Det kan såmænd godt blive et fint projekt, selvom jeg er mere tilhænger af, at man udvikler skitsen til et projekt, der løser et konkret problem, før man begynder at søge efter pengene. Husk: Hvis du bøjer dit projekt for meget i jagten på penge, risikerer du, at det knækker.
mvh Hans