Da jeg efterhånden er ved at være træt af de forholdsvis mange postopkrævningspakker som ryger retur vil jeg høre hvad i andre gør? Der er stadig en del der gerne vil bestille på denne måde og størstedelen kommer da heller ikke retur, men det koster mig alligevel flere tusinde kroner hver måned som jeg gerne vil skære ned på.
Jeg har gjort det længe at jeg tager 45 DKK for postopkrævning for at dække det lidt ind, men vil gerne have retur raten ned.
Vi har EDI SOFT løsningen. Jeg har tænkt at få printet ud hver dag en liste med fakturanumrene på postopkrævningsordre det er 4 dage siden vi har sendt. Jeg skal så derefter tjekke i edi programmets track and trace om de er afhentet, hvis de ikke er det vil jeg så ringe til kunderne. De fleste af de pakker der kommer retur kommer det fordi at posten "har glemt" at fortælle at der ligger en pakke. Dette gør jeg allerede meget opmærksom på i bekræftigelses mail og ordrebekræftigelse.
Gode råd modtages gerne der er sikkert mange andre med samme problem :-)
Jeg bruger ikke - og har aldrig brugt - postopkrævningspakker. I virkeligheden vil jeg helst have at kunderne betaler med Dankort, men det er ikke alle, der er interesserede i det. Min kunder kan vælge at betale med bankoverførsel, hvor varerne først sendes, efter de har betalt. Jeg har ikke oplevet den store efterspørgsel på opkrævningspakker (eller for den sags skyld girobetaling). De få kunder der har spurgt, har fået svaret: 'Det bliver alt for dyrt, både for mig og for jer', og det har alle accepteret.
Jeg tror desværre at jeg vil tabe en del kunder hvis jeg fjernede muligheden for efterkrav. Bare i dag er der 10 ordre pr. efterkrav indtil videre selvom jeg selvfølgelig også gerne ser at de vælger kreditkort eller bankoverførsel i stedet (hvilket også klart flest af kunderne gør). Har haft 2 der har ringet ordre ind og selvom jeg har sagt at det koster 45 kr ekstra i gebyr + et gebyr til posten når de får pakken er de ligeglade og vil bare have deres pakke hurtig (den ene turde ikke bestille med kreidtkort og den anden havde det ikke). Jeg ser det ikke helt som et valg at vælge det fra da jeg har så mange ordre og de stadig giver fint overskud, så det er mere hvordan jeg kan optimere processen så ikke så mange kommer retur :-)
Vi bruger også EdiSoft. Hver dag når pakkerne er sendt går vi ind i systemet og sender automatisk en mail med track and trace til kunderne. Det kan de hjælpe dig med på supporten hos EdiSoft. Det er nemt.
Derudover havde vi også samme problem med efterkravspakker. Derfor fjernede vi muligheden så man ikke kunne vælge det som almindelig kunde. Vi har så lavet en særlig valgmulighed som kun efterkravskunderne kender. Når folk spørger til om vi sender pr. efterkrav forklarer vi dem at vi har fjernet muligheden fordi der kom så mange pakker retur - men at hvis de lover at afhente kan vi godt gøre det. Siden da er der ingen uafhentede pakker.
Da du har mange efterkravspakker kan det godt være ovenstående ikke ville fungere for dig. Et alternativ kunne være at lave en supplerende tekst udfor der hvor man vælger efterkrav som betalingsmetode - en forklaring ala: Hvis du vælger at betale pr. efterkrav er det meget vigtigt at du afhenter pakken indenfor tidsfristen, da der ellers kommer yderligere omkostninger på hvis den sendes retur igen.
Det ville garanteret hjælpe lidt - de fleste mennesker er jo nok betænksomme nok, hvis de lige bliver mindet om det :·)
Kan du ikke overbevise dine kunder, om at det er for dyrt at de skal betale via efterkrav? Hvis det er kunder der før har handlet i din butik burde de vel ikke have problemer med at betale via bankoverførsel.
Vi droppede efterkrav ved årsskiftet da post danmark fjernede muligheden for at sende per efterkrav som privat kunde. Vi har ikke umiddelbart mærket noget til det hos vores kunder
Tim
Køb kompatible billige dymo labels og spar penge på dine forsendelser.
Det lyder for mig som et ekstremt højt antal efterkravspakker pr. dag.
Vi afskaffede det ret hurtigt, da det kun gav problemer og ærgrelse. Det har ikke mindsket omsætningen.
Mit næste skridt bliver at afskaffe bankoverførsel, da der er nogle der aldrig overfører - og jeg bruger da tid på kontakt til kunden og de varer der er bestilt er ikke tilgæneglige i shoppen, hvis lageret er tømt. Derfor er det surt at en kundehar det liggende og aldrig betaler, i den tid kunne de varer være solgt til andre.
Væk med efterkrav - kunderne skal nok finde ud af at bestlille alligevel.