Hejsa, I 2006 dimitterede jeg som Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Midtjylland i Herning og har derefter arbejdet 2 år med personale, salg, service og formidling i mindre firmaer. Derfor har jeg nu besluttet mig, at søge job indenfor en større og veletableret virksomhed, da dette ganske naturligt tiltaler mig meget. Som person er jeg en glad og frisk ung mand på 27 år. Jeg arbejder systematisk og målrettet både i teams og som selvstændig. Min arbejdsgang er præget af godt humør, struktur, præcision og korrekthed. Med min uddannelse indenfor markedsføring, min alsidige erfaring og en koncentreret, solid og kvalitetsbevist arbejdsform, vil det være utroligt spændende med en stilling i en velrenommeret og gerne international virksomhed. Før og under min studietid var jeg i flere forskellige stillinger, herunder fuldtidsansat ved Post Danmark, tjener og kok på Restaurant Bones, bartender på diskotek Chaplin samt fuldtidsansat i ncom direct marketing som projektleder/telemarketing assistent. I januar 2006 var jeg i to måneders erhvervspraktik i det dansk/tyrkiske ejendomsmæglerfirma 2Base Estate Consulting. De efterfølgende 6. mdr. arbejdede jeg som selvstændig med salg, administration, markedsføring og formidling af ferieboliger i udlandet. De seneste to år har jeg arbejdet som selvstændig Investeringskonsulent med salg af olie og gas investeringer i USA samt som Salgs- og Personaleansvarlig i en mindre telemarketingvirksomhed. Af venner og familie bliver jeg beskrevet som logisk tænkende, diplomatisk, beslutsom og meget udadvendt med syn for detaljerne.Mine stærke sider ligger helt klart indenfor strukturering, planlægning, effektivitet og det at få orden i tingene, sådan at de kan gøres færdige. Det at fokusere på service, kvalitet og udtrykke anerkendelse til kollegaer, der har udført et flot stykke arbejde, ser jeg som en naturlig ting. Jeg arbejder godt under pres i et travlt miljø hvor der er mulighed for udfordringer og udvikling. Jeg har selvfolgelig et CV som jeg meget gerne vil fremsende hvis ovenstående har vakt interesse! Håber at høre fra Jer. |
Hej,
Her er lige et link til Aarhus Marketing ApS - http://www.aarhusmarketing.dk/
De søger ihvertfald sælgere.