Hej alle amino'er.... Jeg er ny på dette forum og prøver her med min første post.
Jeg har længe gået med tanken om at blive selvstændig inden for det fag jeg er udlært i. (hvilket er underordnet lige nu.) I den forbindelse er jeg nu blevet tilbudt at overtage en virksomhed af en af mine gamle kunder som inden længe ønsker at gå på pension. Selvfølgelig får jeg ikke virksomheden foræret, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål omkring hvordan man kan lave en sådan overtagelse. Jeg har på nuværende tidspunkt mulighed for at stille med 500.000 kr af egen lomme, men derudover skal jeg jo "finde" resten et sted. Prisen er på 10 mio kroner. Er det helt urealistisk at overtage en virksomhed af denne størrelse ?
Er blevet tilbudt en stilling i virksomheden og derved lave en glidende overtagelse, men mht betaling så skal der jo stadig falde nogle penge. Kan man lade firmaet optage et lån til betaling af den tidligere ejer eller hvordan gør man normalt ?
Jeg er lidt "grøn" på dette område da det er nyt for mig.
Du skal helt sikkert erhverve aktierne i selskabet via et selskab som du stifter til formålet. Dette selskab kan så mod kaution fra dig finansiere et køb ved banklån. Alternativt at et køb af aktier fra ejerens holdingselskab sker ved finansiering fra dennes side.
Men størrelsen af det beløb du oplyser tilsiger for det første at man skal undersøge om egenkapitalen i selskabet kan slankes via forudgående udlodning af likvider til den gamle ejers holdingselskab. Herudover bør man overveje en successiv overtagelse af virksomheden som du selv er inde på. En mulighed er også såkaldte medarbejderaktier men det er meget små beløbsstørrelser/aktieandele vi her taler om der kan komme i spil.
Der er mange sider i dette. Hvis ejeren ikke har et holdingselskab i dag bør det være step 1 og i forhold til fremtidige salg er det ikke helt uden betydning hvordan man etablerer det.
Du skal helt klart have en revisor/rådgiver og en advokat på for at du kan få den fornødne rådgivning.
Det vil så kræve at han stifter et holdingselskab hvis han ikke allerede har et
En helt anden ting er, om man har en tommelfinger regel der siger lidt om prisen er den rigtige for en virksomhed. Mener at have hørt/læst noget om virksomhedens omsætning gange nogle år eller sådan noget i den stil.... Nogen der kan hjælpe med hvordan man prissætter en virksomhed ?
Det du skriver om at selskabet kan betale sælger dur ikke. Det er det, der hedder ulovlig selvfinansiering.
Mht værdiansættelse er der forskellige modeller, men de afhænger af en række faktorer, herunder branche. Det kræver flere oplysninger end der er i tråden.
Du bør tage en drøftelse med sælger om hvorledes han forestiller sig overgangen gennemført og så bør du klart købe anparterne via et selskab.
Der er mange facetter i det og du bør kontakte både finansiel rådgiver og juridisk rådgiver med de beløb, du nævner der.
Det er da noget sludder eller også misforstår du det jeg skriver: Naturligvis kan et selskab da optage lån til at købe aktier i et andet selskab, på samme måde som at et selskab kan optage lån til køb af andre aktiver. Det har intet med selvfinansiering at gøre.
jeg har trykket svar på det første indlæg i tråden, ikke dit. der er iøvrigt et indlæg mellem vores og hvis du (nær)læser mit indlæg kan du se at det ikke forholder sig til dit indlæg. i første indlæg står der netop at "selskabet" (altså det der købes) kan betale -det dur ikke.