|
Jeg sad og læste denne tråd http://www.amino.dk/forums/t/33902.aspx Og kan se at det nævnes som negativt at man skal oprette en bruger inden man kan betale sin ordre. I min shop fungerer det også således
Men som jeg læser det, vil man med fordel kunne skræmme færre kunder væk, hvis man bytter rundt på 3 og 4 ? Altså man fylder i kurven, betaler og derefter opretter man en bruger? Er det korrekt opfattet og hvis ja, kan man så ikke risikere at der går noget galt efter folk har betalt men inden de har oprettet sig som bruger og dermed aner jeg ikke hvem der reelt har købt noget?
|
For at kunne betale skal der være en ordre og dermed nogle brugeroplysninger - ellers vil det risikere gå helt galt (man kan selvfølgelig føre et betalings-id med til ordren så du kan se hvad der hører sammen, men du risikerer at stå med betalinger uden ordre og det er lidt noget rod) og der er næppe mange der vil betale før de har fået lov til at udfylde deres fakturerings- og leveringsoplysninger. Derfor kan jeg ikke se en måde hvorpå du kan bytte om på 3 og 4.
Det der skræmmer kunder væk er at de skal oprettes i det hele taget - for hvorfor skal man dog det? Når du går ned i Netto og handler skal du jo heller ikke udfylde en formular om brugeroprettelse/medlemsskab for at få lov til at købe - næh, man går bare hen til kassen og betaler og sådan bør det også være på nettet. Der er ikke noget forkert i at tilbyde brugerne at oprette sig som kunder - FDB kører jo med en lignende ordning med deres brugsforeningskort - men det skal være valgfrit og helst forbundet med nogle fordele.
Bliv gratis medlem