Hej Amino. Jeg overvejer at starte virksomhed. Mit spørgsmål lyder på, om man kan tage lån gennem virksomheden? Jeg har nemlig ikke tilstrækkelig kapital selv. Det er varer til 100.000 kr. stykket der skal indkøbes, men jeg kan da nøjes med at omsætte en eller to stk. ad gangen. Er det muligt at man kan låne penge ad banken, som nystartet virksomhed? Skal der betales dispositum, i såfald hvor meget? Håber I kan hjælpe, hvis jeg skal uddybe noget yderligere, er det selvfølgelig også muligt. På forhånd tak!
|
Hej Mads
Ja, det var da nogle voldsomt dyre varer, du skal have i butikken. Hvis du laver en overbevisende forretningsplan, navnlig med fokus på, hvor dine første salg skal komme fra, så er det bestemt muligt, at banken vil være med.
Men når nu varerne er så dyre, så kunne man måske forestille sig, at du ikke behøver at have dem på lager? Altså at du først køber en vare, når den er solgt - og at din leverandør måske kan hjælpe dig med gode betalingsbetingelser (ellers vil banken sikkert gerne) så du ikke skal betale, før du har fået pengene (eller et forskud) fra kunderne, og måske også med noget demo - eller hvad det nu er, du måtte have brug for. Du skriver jo ikke hvilken branche, vi taler om.