Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Driller integrationerne (Shopify, e-conomic, Rackbeat)? Vi søger feedback på en ny løsning!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Aug 26
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Aminoer 👋

Vi arbejder i øjeblikket ihærdigt på en platform, der tager opgøret med et klassisk integrationsproblem. Ingen virksomheder er ens, og vi har alle vores egne måder at gøre tingene på, som fungerer bedst for netop vores forretning.

Derfor har vi udviklet en ny løsning med ambitionen om at muliggøre gnidningsfri dataoverførsel mellem alle systemer.

MEEEN! Det er ikke bare endnu en stiv standardintegration. Vi har bygget det sådan, at man helt specifikt kan vælge og tilpasse hvert eneste datafelt, hvis man vil. Du får altså 100 % kontrol over, præcis hvordan dine data skal mappes og overføres.

Det lyder alt sammen som en lyserød sky, men vi mangler noget feedback og forhåbentlig lidt hjælp fra jer :))

Vi er startet med at bygge integrationen mellem Rackbeat og Shopify, da det var det, vores første kunder havde behov for. Nu bevæger vi os videre mod opsætningen mellem Rackbeat og e-conomic.

Vores helt store ambition er at bygge videre på de systemer, som volder flest problemer for majoriteten. Derfor spørger jeg ærbødigst: Er der nogen herinde, der kan nævne andre produkter eller systemer, hvor en fleksibel integration som vores ville give rigtig god mening at udvikle?

Produktet hedder linkivo - og er hostet på linkivo.dk

På forhånd tusind tak for hjælpen og jeres tid! :)
Tilmeldt 30. Aug 26
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

WooCommerce kunne være relevant som næste integration. Jeg ville især være interesseret i fejlhåndteringen: Kan man finde en fejlet ordre, rette problemet og køre den igen uden dobbeltordrer eller dobbelt bogføring? Et konkret eksempel med varianter, delvis refundering og lagerændringer ville gøre løsningen nemmere at vurdere.

 

Vh

Adam

Hostious.io

Tilmeldt 24. Aug 26
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Adam

Mange tak for dit svar – WooCommerce kunne bestemt være relevant som vores næste integration 😊

Fejlhåndtering er netop et af de områder, vi har haft stort fokus på. Hvis en ordre fejler, stoppes den relevante kørsel, og brugeren får besked om årsagen. Fejlen kan derefter rettes i Linkivo, hvorefter ordren kan behandles igen uden at oprette dobbeltordrer.

Dit eksempel med varianter, delvise refunderinger og lagerændringer er meget relevant. De præcise arbejdsgange skal naturligvis tilpasses WooCommerce, og det vil vi meget gerne undersøge nærmere sammen med dig.

Jeg har sendt dig en mail, da jeg meget gerne vil vise dig Linkivo og høre mere om jeres konkrete behov.

Tak for det gode input!

Vh.
Theodore
CT-IT || Linkivo
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)