Hej. Jeg har et holdingselskab (lad os kalde det Holding ApS), som har 50% af et selskab som jeg arbejder i fuldtid til daglig (lad os kalde det Primær ApS). Holdingselskabet har også 60% af et andet selskab som jeg har arbejdet i som bibeskæftigelse (lad os kalde det Bi ApS). Jeg har privat lånt 300.000 kr. til Holding ApS, som har lånt pengene videre til Bi ApS. Det er ikke gået som forventet, alle aktiviteter er lukket ned og jeg vil egentlig gerne lukke selskabet, men ikke når der er gæld. Mit spørgsmål er derfor: 1a) Da jeg får løn hver måned fra Primær ApS, vil det være muligt at Bi ApS fakturerer et beløb hver måned svarende til min løn, fx. som konsulenttimer, hvorfra jeg så afdrager dette beløb til Holding ApS og afdrager videre til mig privat, indtil gælden er indfriet? 1b) Hvis ovenstående ikke er muligt, kan en del af min løn evt. faktureres sådan, fx. 50% fakturering, og 50% alm. løn, så jeg stadig betaler til pension osv.? 2) Er det lovligt? 3) Er det regnskabsteknisk muligt? 4) Jeg skal vel ikke beskattes privat, da det jo er gæld der indfries, eller? 5) Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på? Min personlige indtægt vil selvfølgelig blive mindre jo, så der skal vel rettes i forskudsopgørelse, men er der andet man bør være opmærksom på når man pludselig går 6-7 måneder uden reel løn? Selskabet Bi ApS skal naturligvis betale selskabsskat af overskuddet, det er jeg med på. Der er styr på alt med gælden, der er lavet gældsdokumenter i sin tid, og der betales løbende renter svarende til markedsrenten. Jeg vil bare gerne ha indfriet den gæld, så jeg ikke skal betale renter hvert år, samt så jeg kan lukke selskabet uden gæld i det. Vil gerne sikre mig at det hele foregår efter bogen. Ser frem til at høre fra jer eksperter 😊 |
FL-:1a) Da jeg får løn hver måned fra Primær ApS, vil det være muligt at Bi ApS fakturerer et beløb hver måned svarende til min løn, fx. som konsulenttimer, hvorfra jeg så afdrager dette beløb til Holding ApS og afdrager videre til mig privat, indtil gælden er indfriet?
Nej det vil skat givet forkaste og det vil kunne være ulovligt aktionærlån - man skal aldrig fakturere sit holding og hele opsætningen vil gå klart galt
Du bør gå til en revisor - men din plan vil give tripple skat (over 100%)
Er pengene tabt har du personligt ikke fradrag for tabet - beløbets størrelse skriger på at få en revisor med ind over for at se alle muligheder, men den nævnte vil jeg kalde helt udelukket op alle områder
vh John Hannover