Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Adwords - Bureau eller gør-det-selv?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har selv sat mig ret godt ind i hvordan adwords fungerer. Læst bøger og opsat kampagne, som egentlig så ud til at fungere ok. Alligevel har jeg været lidt usikker på, om min store nye kampagne var god nok. Det kunne jo være man kunne få det dobbelte ud af de samme kroner. Vi satte så et bureau til det, der åbenlyst normalt har gode resultater. Jeg skrev så en uddybende email, om hvilke søgeord vi ville have lagt vægt på, da vi i nogle kategorier ikke har udvalg til en stor adwords kampagne, eller at klikkene blot bliver for dyre i forhold til varens værdi. Vi blev bare lidt skuffet, da vi fik den første rapport. Det var som om mailen med udførlige detaljer om nøgleord osv. ikke var blevet læst. Der var spildt mange penge på søgeord der slet ikke var blevet bedt om at lægge vægt på, og resultaterne, var umiddelbart ikke bedre end mine egne.

Men jeg er stadig usikker. Vi har ikke kørt med dem mere end et par måneder, og der er måske potentiale i det vi endnu ikke har set. Men man kan sige, at gør jeg det selv, kan jeg gå i detaljer og bruge meget tid på det, nok mere end et bureau vil bruge på det for at holde sig en ordentlig timeløn. Men de skulle jo være eksperter, og jeg er først igang med at skabe mig erfaringerne indenfor adwords. Vi har selvfølgelig talt med dem om kampagnen der ikke var sat op korrekt med de rette søgeord, og de ville selvfølgelig rette det til næste kampagne. Vores konverteringspris blev alt for høj, bl.a p.g.a folk der søgte på søgeord og kiggede forbi, men vi havde bare ikke udvalg til at tilfredsstille dem.

Vi regnede jo med at se bedre resultater, men er lidt skuffede over de skabte resultater, og så også det at de ikke fulgte vores instrukser. Det er jo trods alt os selv der har mest kendskab til netop vores egen branche.

Har i et tip hvordan vi kan tage den herfra? Vi er egentlig næsten blevet enige om, os 2 der ejer vores firma, at det måske er bedre vi bruger en del af vores tid på selv at sætte op, og lære at administrere det og selv skabe os erfaring med det. Men er bureauer generelt bare bedre til at få mere ud af det, så det ikke er værd at bruge al den tid på selv?

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 14:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et godt spørgsmål, der ikke bare lader sig besvare klart.

Vi har kunder på organisk SEO, der selv håndterer deres AdWords - og de gør det lige så godt, som vi kunne have gjort det. De har så også brugt rigtig mange timer på at arbejd emed det og sætte sig ind i de mange fif, der gør forskellen.

Der er jo også gør-det-selv-folk, der kan bygge en carport lige så godt, som en tømrer kan gøre det. Men flertallet kan ikke.

Et seriøst bureau kan tage et kig på jeres kampagner og hurtigt vurdere, om de kan hjælpe. Det handler blot om at have "moral" til at sige, om man kan gøre en forskel eller ej.

Det kan være en god ide for virksomheder som jeres at have sin egen AdWords kampagne, som et bureau så har adgang til via deres administrationssystem. På den måde kan den professionelle indsats målrettes der, hvor det er nødvendigt - og I har stadig fuld "hands on" med det hele.

God fornøjelse med det!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)