Kære Ravn
Tak for din kommentar. Jeg er lidt usikker på, hvad du egentlig vil med din kommentar på mit oprindelige indlæg om gode eksempler på virksomheder der har tænkt cirkulær økonomi og bæredygtighed ind i deres forretningsmodeller. I din kommentar stiller du et spørgsmål, eller noget der minder derom, vedrørende bæredygtighed i relation til virksomheder, og om hvorvidt jeg kan definere begrebet for dig. Nedenstående er mine hypoteser om, hvad en bæredygtig virksomhed er:
-
Virksomhedens direktion og mulige bestyrelse har tilsluttet virksomheden til science-based targets initiative (SBTi)
-
Virksomhedens direktion og mulige bestyrelse arbejder aktivt for at implementere rapportering baseret på science based targets, og virksomhedens udledning af drivhusgasser måles og opgøres ud fra f.eks. Global Reporting Initiatives standarder
-
Virksomhedens direktion og mulige bestyrelse har ambition om at udlede 0 eller færre drivhusgasser ud, hvis den ikke allerede gør det, og virksomhedens strategi afspejler dette
-
Direktionen og den mulige bestyrelse anvender aktivt FN’s 17 verdensmål i forhold til at identificere konkrete indsatser til virksomhedens strategi og virksomhedens driftsmodel.
Har du en bedre definition, Ravn?
Med venlig hilsen
Peter Flemming Teunissen Sjølin