Jeg driver en nystartet servicevirksomhed i personligt regi. Jeg har købt en ejendom med 3 lejligheder, hvoraf lejligheden i stueplanen inkl. 1 mindre lejlighed på 1. sal på i alt ca. 190 kvm.bruges i min virksomhed. Det er helt klart stuelejligheden der er bedst indrettet og er i den bedste stand - og den er beliggende ud til hovedgaden i byen. Jeg har herudover en 3 værelsesbeboelseslejlighed på 90 kvm på 1. sal, som ikke er moderniseret siden 60/70'erne. Ejendommen trænger navnlig udvendigt til en renovering, og jeg vil gerne finansiere den over driften i min virksomhed. Min revisor har i første omgang anbefalet mig at drive ejendommen i privat regi, da han påstår, at det vil være det mest økonomisk fordelagtige Jeg vil foretrække at have ejendommen i virksomhedens regi, da jeg med tiden ikke selv privat vil bo i ejendommen men udelukkende benytte den i min virksomhed. Min revisor har nu oplyst mig, at det vil give problemer i år, da det vil kræve, at det offentlige skal ud og lave særskilte offentlige ejendomsvurderinger delt op på ejerlejligheder (jeg bor i et oprindeligt dobbeltfamiliehus), og det vil tage måneder at få en sådan vurdering. Hvad vil I anbefale mig? - og hvad kræver det, hvis jeg ønsker at have ejendommeni virksomhedens regi? Hvilke udgifter kan jeg trække fra i virksomheden, hvis jeg har ejendommen i privat regi? Min revisor siger, at jeg udelukkende kan trække forholdsmæssig ejendomsskat og ejendomsforsikring fra samt forholdmæssigt varme, el og vandforbrug. Han påstår derimod, at det ikke er smart med huslejebetaling m.v., hvilket jeg umiddelbart står noget uforstående overfor, da det så indebærer, at jeg i privat regi uden fratrækningsmulighed skal bære størstedelen af mine "husudgifter i virksomheden" i modsætning til hvis min virksomhed havde boet til leje i en tredjemands ejendom til måske 120.000 kr. om året i ren leje. Årsagen til denne forespørgsel er, at jeg har mistet tilliden til min revisor efter vores samarbejde nu har varet i knap 1 år - så det ender med et revisorskifte. Jeg vil sætte stor pris på en second opinion vedrørende dette spørgsmål. På forhånd tak for jeres hjælp. |
Er ejendommen vurderet som to eller trefamiliesejendom i dag ?
Hvor mange godkendte køkkener er der i ejendommen ?