Jeg har en hjemmeside og en YouTube-kanal, hvor jeg formidler investering gennem YouTube-videoer og artikler. Både YT-kanalen og hjemmesiden får en god del besøgende, men tjener ikke det store på det indtil videre (kun lidt gennem YouTube adsense). Der er for nyligt kommet en del efterspørgsel på et kompliceret regneark jeg har udviklet til at sammenligne investeringer. Jeg har derfor leget med tanken om at sætte regnearket til salg for et lille beløb. Indtil videre har jeg ikke oprettet virksomhed, og er i tvivl om hvorvidt jeg kan sælge regnearket som privatperson. Jeg regner ikke med at omsætte for mere end 50.000 kr i løbet af en 12-måneders periode. Har overvejet to muligheder: 1. At bruge Stripe til at sælge regnearket gennem min hjemmeside. Fordelen er at det virker mere professionelt, men kan ikke finde ud af om det kræver en virksomhed. 2. At udgive regnearket på Patreon, hvor man kan få adgang til det ved at tegne et medlemskab på en Patreon-side jeg så vil oprette. Herefter vil man så kunne afmelde medlemskabet og beholde adgang til regnearket. Det er ikke et optimalt setup, men tænkte det muligvis var nemmere, da Patreon-indkomst vel blot beskattes som B-indkomst på lige fod med YouTube adsense? Jeg er også meget åben for andre salgsopsætninger - har nemlig ikke erfaring med online salg endnu. Det kræver i princippet bare et system til håndtering af betaling og at der automatisk sendes en mail med et link til regnearket og en lille guide til hvordan det bruges. Håber der er nogle der kan hjælpe! |
Wordpress + elementor pro, og så havde jeg bare lavet en landing side som du sender dem direkte ind på. Dette er også en skalerbar løsning, hvis du på et tidspunkt vil udvide yderligere.