Hej med jer, Jeg har netop købt et dansk domæne, men har nu opdaget at der er en norsk side med samme navn, bare .no. Hjemmeside-navnet består af to almindelige ord. Verdens Gang. I Trademark-registeret ser jeg ikke at den er registreret, men ved heller ikke om det er noget man kan med almindelige ord. Verdens Gang er da et stort norsk medie, så ville høre om der er nogle bud på om det kan give mig juridiske problemer at have en dansk hjemmeside, der hedder det samme? Hilsen, Daniel |
Hej
Jeg vil sige, at som udgangspunkt kan der altid opstå et problem - spørgsmålet er om at det problem ender med en tabt retsag. Grunden til jeg siger der altid kan opstå noget, er at der findes mange tosser der skaber krige, bare for at være i krig - og hvor de måske ikke helt ved om de har deres på det rene. Om hvorvidt en retssag tabes er lidt svært at spå om, da det bl.a. handler om hvor sagen "udkæmpes", og det lands love. Her forestiller jeg mig at dansk og norsk lov ikke er dag og nat.
Jeg tror også det har meget at sige, hvad man hver især laver. Hvis et dansk firma der sælger mursten hedder "Verdens Gang", kan jeg ikke se hvorfor et norsk selskab skulle føle sig hverken stødt over eller berettiget til noget. Men hvis du også er et nyhedsmedie, så kan det pludselig ligne at du prøver at lukrere på deres navn, og så kan det være snebolden begynder at rulle
Inden du følger det her råd, synes jeg du skal få en andens besyv på om det er smart: Men måske skal man skrive til dem, og forklare hvad man laver, og så evt. få på skrift, at de er ligeglade med at du kører med samme navn.