Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det nødvendigt at få oprettet dette "erhverv" som en virksomhed/forening?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej brugere på Amino

Jeg har planer om at købe et domæne samt åbne en YouTube konto med formålet at undervise andre i at programmere. Der bliver ikke kørt reklamer, og det vil være gratis og tilgængeligt for alle. Det køres altså pro bono, og jeg vil absolut intet få ud af det udover tilfredsstillelsen i at hjælpe andre. Udgifter til domæne og grej (software, kamera, mikrofon) står jeg for privat.

Hvad siger I? Bør jeg oprette det som virksomhed/forening? Også i forhold til navn. Jeg vil jo gerne undgå, at en anden går ud og bruger samme navn på et tidspunkt. Jeg har ikke tænkt mig at registrere det som varemærke, men blot benytte mig af ™ på logo. Må/kan jeg det, hvis der i bund og grund ingen juridisk part er? Og hvad hvis jeg nu får en anden til også at lave videoer til kanalen (vederlagsfrit og frivilligt)? Forestil jer et scenarie hvor vi sidder 6 mennesker i vores fritid og underviser andre uden at opkræve eller tjene noget som helst.

Og så et par spørgsmål som jeg ønsker holdninger til. Hvis jeg skulle smide denne "erhvervserfaring" på LinkedIn, skulle det så være under 'Erfaring' (her er der typisk erhvervserfaring) eller 'Erfaring som frivillig'? Jeg ved godt, at det er frivilligt arbejde, men jeg er jo egentlig "stifter" af denne service, og jeg ville skulle administrere denne på så mange forskellige områder. Og hvad mener I om titel? Er jeg stifter og ejer af noget som ikke juridisk eksisterer?

Tak på forhånd!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)