Jeg er i gang med at starte en virksomhed (ApS), hvor der skal købes af private personer primært over Facebook og eBay. Det vil som udgangspunkt være brugte varer der er tale om, hvorfor brugtmomsordningen virker ideel. Hertil, er jeg dog ikke så sikker i hvordan det skal køres helt efter bogen. Først vil jeg høre om der nogle som kender til smarte måder at udarbejde sådan et afregningsbilag, således det ikke skal laves manuelt hver gang? - Eller en nybegynder guide til hvordan sådan en udarbejdes med de ting som kræves. Har søgt rundt og synes ikke jeg har kunne finde nogle som passer med nyere lov. Er der nogle regnskabsprogrammer som er bedre end andre til at håndtere dette? Har du/I nogle fif til processen? I den juridiske vejledning står der krav til fakturaer som også gælder afregningsbilag, hvor der i kravene er nogle ting jeg er i tvivl om og håber på at kunne få hjælp til både på salg- og købssiden: Købssiden: Ved køb står der, at "der forinden leveringen er en aftale mellem leverandøren og kunden, hvor der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag)." - Vil en samtale, hvor en køber og sælger aftaler en pris og lignende konstituere dette? Eller ville det være nok at udarbejde sådan et afregningsbilag og få skriftlig godkendelse via. Messenger uden behov for underskrift og lignende? Synes det virker overdrevet med så mange formalia, hvis købet kan dokumenteres med en overførsel via f.eks. MobilePay og en facebook samtale. Hvad nu hvis varen købes igennem eBay, hvilket jo er privatsalg. Vil man så også kunne anvende denne ordning, og ville en autogeneret faktura fra eBay skulle overholde alle de krav som er i et afregningsbilag? Salgssiden: Skal der udarbejdes en faktura (til EU-borgere), hvis der f.eks. sælges over eBay, hvor eBay jo selv laver en "invoice" til køberen? Tusinde tak på forhånd! Mvh. Mads |
Det afgørende er, at du laver et bilag som klart indentificerer sælger med navn og adresse - det handlede, dato og pris og så en lille signatur og - jeg tror ikke der er automatiker til den del. Du må gerne selv gøre det i afregningsbilag efter regler for hvornår fuld faktura eller bon/forsimplet kan klare det - http://johnhannover.blogspot.dk/2013/11/faktura-krav-til-faktura.html
Er det større beløb ville ex Dinero og så lave faktura på stedet i ipad eller tilsvarende være muligt - ellers dags dato
Handler du fast brugte varer erhvervsmæssigt skal du registreres og have fast handelssted åbent hver uge som jeg husker det (koster register osv) politiet kan svare på alt om det https://politi.dk/ansoeg-om-tilladelse/oevrige-tilladelser/handel-med-brugte-genstande-og-pantelaanervirksomhed
Brugtmoms her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/brugtmoms.html
god vind med det
vh John Hannover