Hej
Det er hos Humac, og jeg vil gerne købe en Macbook Pro 16 model, der lige bliver opgraderet lidt, så den ender med at koste 36.690. De har så inde hos Humac en rentefri delbetaling på 20 måneder, som jeg gerne vil gøre brug af. MEN! Det er en privat finansiering gennem Santander, hvor man skal ansøge med NemId osv. Kan man ikke det, når det er en enkeltmandsvirksomhed og det hænger sammen med ens private økonomi og skat osv? Forstå mig ret. Jeg forestiller mig, at man laver ansøgning privat og laver købet, men man så betaler med erhvervskontoen samt bogfører det i ens regnskabsprogram. Eller kan man ikke det? Med venlig hilsen |
Kort JA - netop fordi det er enkeltmands. Lidt længere: Du kan bare betale den privat først og bogføre via mellemregning som privat indskud og så samme dag overføre beløbet fra erhvervskontoen til dig selv privat - og santander restgælden på samme måde, betal selv via mellemregning og overfør til dig selv samme dag. Det med at betale privat først og SÅ overføre, er alene for at få din erhvervsbank til hele tiden at stemme og fordi Santander FORMENTLIG kun tager betalingen fra din nemkonto men ellers kunne de bare lade firmakonto betale direkte
Udgiften er til den dag du får maskinen, og så er resten udestående i regnskabet som så betales over tid
Momsen: Her skal du forvente, hvis du har maskinen i hjemmet, at skat forventer du benytter den privat også, og så skal momsen deles, så du kun har fradrag for firmaandelen - og her bruger mange blot 50/50 som skat generelt godkender (halvt moms fradrag)
vh John Hannover